NORMAL afslører stor nyhed - lander i butikkerne til kun 67 kroner

Af: Alberte B. C.

|

06/05/2025

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
NORMAL bekræfter det alle har ventet på.

Lige nu læser andre også

Hvis du har scrollet bare lidt på TikTok de seneste måneder, er du med garanti stødt på den lyserøde Angel Hair chokoladebar.

Den har taget internettet med storm – og nu får danske slikelskere endelig lov til at smage med.

NORMAL melder nemlig, at baren meget snart kan findes på hylderne i deres butikker landet over.

Chokoladen er skabt af det belgiske mærke Tucho og kombinerer en eksplosion af smagsindtryk: granatæble, hindbær, pistacie, vanilje og det særlige tyrkiske sukkerspind Pişmaniye, som giver baren sit karakteristiske "hår-agtige" look.

Det visuelle udtryk er næsten lige så vildt som smagen – og netop dét har været med til at skabe den enorme hype.

Prisen bliver 67 kroner for 170 gram, og hvis man spørger NORMAL, er det pengene værd.

På deres Instagram laver en medarbejder en smagstest og konstaterer, at det smager godt, og at fyldet bare smelter på tungen.

Men som alle virale fænomener, er heller ikke Angel Hair-baren gået fri af kritik.

En bruger kommenterer på NORMALs opslag med ordene "wannabe dubai chokolade", en kommentar der har høstet masser af likes.

Og der er en vis sandhed i det: Hypen kommer i kølvandet på den populære Dubai-chokolade, som er kendt for sin sprøde knafeh og luksuriøse fyld.

Alligevel formår Angel Hair-baren at skille sig ud med sin legesyge tekstur og smagsmæssige vildskab.

Den tilbyder ikke bare en bid chokolade, men en oplevelse – noget TikTok-generationen i dén grad hunger efter.

Anbefalet til dig