Nu kommer nordlyset tilbage - og kraftigere end før

20/03/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Shutterstock
Nåede du ikke at se det flotte lys i himlen tidligere på året? Nu er der godt nyt

Mest læste i dag

Den 20. marts går vi officielt sommerperioden i møde.

Det er nemlig dagen for forårsjævndøgn i Danmark, hvilket betyder at dagene endelig bliver længere end nætterne.

Og selvom mange måske er klar på at vinke farvel til alt synonymt med dansk vinter, så er der dog mulighed for at genopleve det smukke nordlys, der ramte Danmark tidligere på året, skriver TV 2 Øst.

Ifølge mediet lyder forklaringen, at jævndøgnet giver en større mulighed for nordlyset på nattehimlen, da den nordlige halvkugle vender mod solen, hvilket betyder at den danske nattehimmel er mere eksponeret for de solpartikler der er med til at danne nordlyset.

Samtidig har solen nogle 11-års cyklusser, hvor solens aktivitet er højere end andre år. Og netop nu befinder solen sig i en maksimumperiode for solstorme.

De to elementer kombineret, medfører stor chance for at de flotte farver vender tilbage over os - og sandsynligvis stærkere end hvad vi oplevede tidligere.

Hvis du derfor ønsker en chance for at opleve - eller genopleve - nordlyset i den danske nattehimmel, skal du kigge op mandag og tirsdag aften.

Anbefalet til dig