Ny rentestigning rammer disse danskere

Af: Thea Andersen

|

21/07/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Renten hæves for første gang i 11 år.

Mest læste i dag

Priserne stiger fortsat over en bred kam og i alle kæder. I sidste måned var priserne på 8,2 procent højere i forhold til samme måned året før.

Det er et udtryk for en voldsom høj inflation. Faktisk er det ikke set højere i Danmark siden februar 1983 - og det påvirket hele samfundet. Det har blandt andet fået flere banker rundt om i verden til at hæve renten, som ellers har været meget lav i flere år. Det gælder eksempelvis i USA og Schweiz, og nu også i Europa.

For første gang i 11 år har man fra Den Europæiske Centralbanks side hævet renten.

Ifølge Dagens.dk sættes renten nu op med 0,5 procent. Dette vil også påvirke danskerne, eftersom renten i Danmark i høj grad er bundet op på ECB's rente.

Derfor er det forventeligt, at renten i Danmark hæves inden længe.

Rentestigningen fra ECB har dog været længe undervejs, men i forhold til andre steder, så er de 0,5 procent lavt.

Den nye rentestigning rammer særligt én særlig gruppe, nemlig boligejere, som har et lån med en variabel rente. Den vil nemlig stige nu.

"For de helt korte renter vil man se en stigning nu, som man også kommer til at mærke i dansk økonomi," fortæller Søren V. Kristensen til TV 2.

Rentestigningen kommer samme dag som Finanstilsynets administrerende direktør, Jesper Berg, advarer om den øgede renterisiko blandt danske boligejere. Hvis renterne stiger meget, så kan det være et problem for boligejernes samlede økonomi.

"Det kan sætte nogle kunder i en meget vanskelig situation, for der er ikke ret meget tvivl om, at de korte renter skal op," siger Jesper Berg til Børsen.

Anbefalet til dig