Nyt forbud i dansk ferieparadis: Det er ikke længere lovligt at gøre dette

Nyheder
Foto: Irentravel / Shutterstock.com
Foto: Irentravel / Shutterstock.com
Et nyt forbud er netop trådt i kraft.

Lige nu læser andre også

Sommeren er over os.

Det betyder også, at der ikke går lang tid, før danskerne begynder at tage sydpå for at komme væk fra hverdagens stress og jag.

Mens mange tager til Grækenland, Spanien og Italien, er Frankrig også en populær destination.

Såfremt du skal til Frankrig skal du dog være klar over, at et nyt forbud netop er trådt i kraft.

Særligt forbud

Hvis du er typen, der snus og planlægger sommerferie i Frankrig, så er det måske en god idé at tage en ekstra tur ned i pakkelisten.

For de populære nikotinposer er nu blevet ulovlige hos vores baguette-glade naboer mod syd, og det kan blive en dyr fornøjelse at ignorere.

Det nye forbud trådte i kraft tidligere på ugen, og Frankrig slutter sig dermed til en lille klub af lande, der har smidt poserne ud af lovbogen, herunder Luxembourg, Holland og Belgien.

Sådan skriver B.T.

Det handler om folkesundhed, lyder det fra de franske myndigheder, og især de unge skal beskyttes mod, hvad de mener er en alt for let måde at blive afhængig af nikotin.

Den tidligere sundhedsminister, Geneviève Darrieussecq, har endda løftet pegefingeren og fortalt, at flere unge end nogensinde ringer ind med symptomer som opkast og lavt blodtryk efter lidt for mange poser under læben.

"Jeg er meget bekymret. For vores forgiftningscentre modtager flere og flere opkald fra unge mennesker, som har akutte nikotinsymptomer relateret til brugen af poserne," udtaler hun.

Utilfredshed fra udlandet

Dog er det ikke alle, der er lige begejstrede for den nye lov.

Andre steder i Europa er man ikke tilfreds med den nye lov. En britisk organisation, der kæmper for nikotinposernes fortsatte eksistens, mener, at det bliver svært at være turist i Frankrig:

“Forbuddet vil gøre almindelige briter til lovbrydere … og efterlade det franske politi med en umulig opgave,” advarer direktør Richard Crosby.

Som om det ikke var nok, så strammer Frankrig yderligere skruen.

Fra juli bliver rygning også forbudt på en lang række offentlige steder, hvor børn opholder sig. Det gælder blandt andet strande, parker og legepladser.

Anbefalet til dig