Parkeringsselskab opfordrer: Husk dette på søndag

Af: Thea Andersen

|

24/10/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Efteråret er kommet, og på søndag går vi over til vintertid. Det betyder som regel ure og p-skiver, som ikke rigtigt passer. Især det sidste kan blive en dyr fornøjelse.

Lige nu læser andre også

Selvom mange ting er vendt lidt på hovedet i år, og vi lidt usædvanligt skruer ned for varmen, er andre ting præcis, som de plejer.

Når sommertiden slutter på søndag, skal urene sættes en time tilbage. Vi er efterhånden vant til, at de (urene red.) indstiller sig selv, og derfor er det nemt at glemme et af de vigtigste ure.

Den elektroniske p-skive er ingen garanti

Mange tror også, at den elektroniske P-skive er en forsikring mod p-afgifter - men det er altså ikke tilfældet. For mange elektroniske p-skiver skal indstilles manuelt.

Det skriver Q-Park Operations Denmark A/S i en pressemeddelelse.

Husk p-skiven på søndag!

Kontrolafgifter vil næppe lette efterårsstemningen. Derfor minder Q-Park som altid alle bilister om at indstille bilens ur og den elektroniske p-skive.

”Vores job er at mindske misbruget af p-båsene dér, hvor vi fører opsyn. Det kan vi kun ved at tjekke bilernes p-skiver. P-vagten har mange steder kun p-skiven at forholde sig til for at tjekke, om en bil har ret til at holde på p-pladsen” siger direktør hos Q-Park Alex Pedersen

Samtidigt understreger han, at skiftet til vintertid ikke betyder, at Q-Park har flere p-vagter på arbejde.

”Q-Park har nøjagtig samme bemanding den 31. oktober som på alle andre søndage.”

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig