Peter Ingemann og Kandis Johnny afslører: Kommer på TV 2 til næste år

Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Nu kan danskerne godt glæde sig.

Mest læste i dag

Danskerne kender især Peter Ingemann fra en lang række TV 2-programmer, bland andet  'Størst', 'Ingemann og Vestkysten' og 'Ingemann, Fyn og Lolland-Falster', hvor han rejser land og rige rundt. 

Kandis Johnny behøver - ligesom Peter Ingemann - ikke den store introduktion. I flere årtier har han og bandet spillet op til fest, og er i dag særdeles populære.

Derudover har Kandis Johnny, eller Johnny Hansen, som er den populære musikers rigtige navn, også deltaget i en række tv-programmer. 

Og nu kan danskerne godt begynde at glæde sig, for til næste år vender de to atter tilbage på skærmen, og denne gang sammen. 

Det afslører Peter Ingemann i et opslag på sin Facebook-profil. 

"Så tror jeg ikke at det bliver hottere," sådan indleder Peter Ingemann sit opslag, hvor han har delt et billede af sig selv og Kandis Johnny i grønne cykeltrøjer.

Herefter løfter han sløret lidt for, hvad de to har lavet.

"Johnny Hansen og jeg prøvede for en stund at være i “De grønne budes” cykelsko - i den livsfarlige asfaltjungle, nogen har for vane at kalde København. Ifølge en af de forhenværende “grønne bude” var der i gamle dage, masser af damer i at drøne rundt i cykelshorts og aflevere pakker….," fortæller han og fortsætter:

"Synes nu mest det var gamle vrede damer, der vinkede ad os… og det var med KNYTTET HÅND."

Til slut fortæller Peter Ingemann, at man kan se mere til de to i programmet 'Den bedste tid', som bliver sendt på TV 2 til næste år. Programmet har Anette Heick som vært.

Der er allerede lavet to sæsoner som kan ses på TV 2 Play. Programmet beskrives således af TV 2:

"Annette Heick bringer to kendte danskere tilbage i tiden ved at føle, dufte og smage på et helt bestemt årti. Her dyster de om at gætte, hvilket præcist år de besøger."

I programmet har blandt andet Lars Hjortshøj og Janni Pedersen, Jacob Haugaard og Jens Werner, og Torben Chris og Uffe Holm været med.

Anbefalet til dig