Politiet efterlyser: Har du set Kai?

Af: Mie M.B

|

12/02/2025

Nyheder
Foto: Politi/X
Foto: Politi/X
Kai forlod Kolding Sygehus tirsdag aften

Lige nu læser andre også

Sydøstjyllands Politi efterlyser lige nu den 76-årige Kai Bolko Schneider, der er meldt savnet efter at have forladt Kolding Sygehus tirsdag aften.

Ifølge politiet er den ældre mand dement og taler kun svensk og tysk. Han beskrives som almindelig af bygning med gråt, mellemlangt hår og grå skægstubbe.

"Vi søger ham i Kolding og Fredericia, men han kan opholde sig andre steder," oplyser politiet på X.

Vagtchef Per Jeppesen forklarer til JydskeVestkysten, at Schneider er tysk statsborger, men bosiddende i Sverige. Han forlod sygehuset til fods og har ingen kendt relation til området.

"Han har ikke noget lokalt kendskab, men hans bil står i Fredericia og er ikke blevet afhentet. Derfor søger vi primært i Kolding og Fredericia," siger vagtchefen.

Politiet har natten igennem søgt efter den savnede med hundepatruljer og droner, men uden resultat. Eftersøgningen fortsætter onsdag formiddag.

Borgere, der har set Kai Bolko Schneider eller har oplysninger, der kan hjælpe politiet, opfordres til at kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 114.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Kvinde vandt 9 millioner kroner i Eurojackpot: Da hun ville bruge penge, skete det utænkelige Hvad der skete, da hun ville ud at bruge penge, havde hun aldrig forestillet sig.

Anbefalet til dig