Populær chokolade tilbagekaldes: Solgt i butikker over hele landet

Nyheder
Genrefoto: Shutterstock.com
Genrefoto: Shutterstock.com
Det er blevet tid til at tjekke snack-skabet derhjemme.

Lige nu læser andre også

Risiko for salmonella.

Det er årsagen til, at en populært snack, som står i mange danskeres hjem, nu tilbagekaldes.

Med andre ord skal forbrugerne i gang med at tjekke, om de ejer netop den version, der nu skal kasseres eller leveres tilbage til butikken.

Sådan skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Drejer sig om...

Produktet, der er tale om, er iChoc Planty Classic, som har en bedst før-dato i juli 2026 og batchnummer L25125.

Man kan have købt chokoladen i Matas og Helsam-butikker landet over, ligesom det har været tilgængeligt hos Ganefryd Aps og Ren Kost Aarhus.

Også onlineforhandlere som Mecindo, Jalahelsekost og Helsebiksen har haft produktet på hylderne.

Hvorfor produktet tilbagekaldes

Fødevarestyrelsen oplyser, at der er risiko for salmonellaforgiftning ved indtagelse af chokoladen.

Symptomer på infektion kan være diarré, mavesmerter, feber og hovedpine. I visse tilfælde oplever personer også kvalme og opkast.

Sygdommen kan variere i varighed fra få dage til flere uger.

Sådan skal du forholde dig

Har du købt det pågældende produkt, rådes du til enten at levere det tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

Hvis du oplever symptomer, der kan knyttes til produktet, bør du kontakte din læge.

Så hvis du har købt chokolade hos en af de nævnte steder, bør du nok lige kigge i køkkenskabet.

Foto: Fødevarestyrelsen

Anbefalet til dig