Populær festival ændrer alt i sidste øjeblik: Nu er der gratis adgang

Af: Alberte B. C.

|

16/06/2025

Nyheder
Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock
Nu giver de billetterne væk helt gratis.

Lige nu læser andre også

Koncerter med store danske navne, talks med kendte profiler og teaterforestillinger under åben himmel.

Det hele var linet op, og billetpriserne lå i samme leje som mange af sommerens store kulturfestivaler.

Men noget gik galt.

For selvom programmet bød på alt fra Lis Sørensen til Simi Jan og en teateropsætning af ‘Skammerens datter’, havde kun 250 mennesker købt billet få dage før åbning.

Arrangørerne stod med tomme pladser, et budget der ikke hang sammen – og en deadline, der nærmede sig faretruende.

Så de tog en drastisk beslutning.

Festivalen bliver nu helt gratis. Uden undtagelser.

Alle, der har lyst, kan lægge vejen forbi uden at betale en krone for hverken musik, teater eller talks.

Det er Sommersus i Bakkerne – en festival ved Bramslev Bakker nær Hobro, som ellers havde håbet på at samle 3.500 gæster over to dage.

"Vi har virkelig et godt program, så det undrer os, at der ikke er blevet solgt flere", siger direktør i Adventure Denmark, Mads Hedegaard, ifølge Ekstra Bladet.

Billetterne kostede oprindeligt mellem 400 og 800 kroner, men det lave salg fik arrangørerne til at kapitulere.

Til gengæld får dem, der allerede har betalt, mulighed for at få pengene retur eller veksle billetprisen til mad og drikke.

Festivalen arrangeres af den non profit-baserede Foreningen Bramslev Bakker, og et eventuelt overskud var tænkt som støtte til udsatte børn og unge i området. Det håb er sat på pause – men musikken spiller stadig.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Kvinde vandt 9 millioner kroner i Eurojackpot: Da hun ville bruge penge, skete det utænkelige Hvad der skete, da hun ville ud at bruge penge, havde hun aldrig forestillet sig.

Anbefalet til dig