Priskrig på smør: Her får du billigst det 'hvide guld'

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Supermarkederne kører med store tilbud på smør i disse dage.

Lige nu læser andre også

I løbet af det seneste år har det i den grad været til at mærke inflationen rundt omkring i hele verden. Særligt i Danmark er priserne steget på alt fra energi til fødevare, og smør er blevet ramt af prisstigninger i sådan en grad, at det næsten kan kaldes 'hvidt guld'.

De stigende priser på blandt andet smør, har dog fået supermarkederne til at bruge smør til at lokke kunder i forretningerne, og derfor er der jævnligt begyndt at komme vilde tilbud på netop smør.

Her på Nyheder24.dk har vi taget et kig på tilbudsaviserne, for at finde de bedste tilbud på det 'hvide guld' i denne uge, og vi kan allerede nu godt afsløre, at det ikke er en pakke Lurpak, der ligger til den billigste pris.

Føtex er billigst med smør

Det er Føtex der i denne uge er billigst med smørret. Til og med den 28. oktober kører de med en pakke smørbar på 250 gram til en pris på 16.95 kroner. Det varer til 67.80 kroner pr. kg, og det er dermed den billigste tilbudsvare på smør, der køres i øjeblikket. Måske der kan findes billigere lokaltilbud, men i aviserne, er det den billigste.

Løvbjerg kommer ind på andenpladsen med en pakke First Price smørbar til 16.99 kroner for en pakke, mens Føtex også indtager en delt 3. plads med en omgang Salling, Smør til 18 kroner, mens de deler pladsen med Coop365, der sælger Coop, smør til 18 kroner.

Vil du have en mindre pakke bakkedal smør på 200 gram, så kan du få dette til 15 kroner i både Let-køb og Min Købmand.

Tilbud på Kærgården og Lurpak?

De første tilbud vi finder på de helt store smørbrands, finder vi i Meny og Fakta. Her har du nemlig mulighed for at få en pakke Kærgården eller Kærgården Let til 18 kroner for 200 gram.

I Lidl er der mulighed for, at du kan få en pakke Lurpak på 200 gram til 20 kroner.

Det er heldigvis priser der er til at være med på, og de er langt fra så voldsomme, som det blandt andet har været i England, hvor kunder har betalt mere end 60 kroner for en pakke Lurpak. Det kan du læse mere om her.

Anbefalet til dig