Retssagen mod den sigtede i Emilie Meng-sagen nærmer sig: Her er den skæbnesvangre dato

Nyheder
Foto: Politi
Foto: Politi
Retssagens sidste dato er nu fastlagt.

Lige nu læser andre også

Retssagen om drabet på Emilie Meng, bortførelsen af en 13-årig pige og overfaldet på en 15-årig efterskoleelev forventes at starte midt i maj og afsluttes i juni næste år, selvom der endnu ikke er rejst tiltale mod den 33-årige mand, der er mistænkt for forbrydelserne. 

Forsvarer, anklager og domstol har nu forhåndsberammet sagen og fastsat datoer til retssagen, hvilket er en standardpraksis for større sager for at minimere ventetiden fra tiltale til hovedforhandling.

Det betyder, at der er sat dato på den skæbnesvangre dag, hvor sagen skal afgøres.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

“Det er helt normal praksis, at vi beder retten om en forhåndsberammelse i større sager, også selvom vi ikke har taget endeligt stilling til tiltalespørgsmålet. Formålet med en forhåndsberammelse er at mindske den tid, der går fra en eventuel tiltalerejsning til hovedforhandlingen”, har specialanklager, Susanne Bluhm, tidligere udtalt.

Forsvarsadvokat Karina Schou har bekræftet, at retssagen er planlagt til at begynde den 14. maj og afslutte den 28. juni, som altså bliver den skæbnesvangre dato. Derimellem er der reserveret datoer til retsmøder i maj og juni.

Den 33-årige mand, der blev anholdt i april for bortførelsen af den 13-årige pige, nægter skyld i drabet på Emilie Meng og overfaldet på efterskoleeleven, men erkender delvist bortførelsen.

Forsvarsadvokaten har desuden meddelt, at hendes klient frivilligt har accepteret en forlængelse af varetægtsfængslingen. 

Spørgsmål om anklageskriftets tidspunkt besvares ikke af forsvareren. 

Anbefalet til dig