Ruben mistede sin mor: Mindre end 24 timer senere delte han denne opsang på Facebook

Af: Mie M.B

|

03/06/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Folk med urent mel i posen havde holdt øje med morens hus

Lige nu læser andre også

Ruben Schmidt og hans søskende har fået en brutal påmindelse om, at sorgen ikke altid får lov til at stå alene.

Da deres 91-årige mor, Gerda Schmidt, sov stille ind i sit hjem i Rødding natten til søndag, troede Ruben, at familien endelig kunne få ro til at sørge. Men virkeligheden ramte hårdt: Allerede mindre end et døgn efter, at familien forlod huset, havde indbrudstyve været på spil. Det fortæller TV Syd.

Ruben fortæller: "Vi kørte fra huset søndag aften klokken 22.15 og lod noget lys brænde. Da jeg kom tilbage mandag klokken 17.30, var gardinerne rullet for, og alt var rodet igennem. Det hele lå spredt ud på gulvet."

Politiet blev tilkaldt og sikrede spor, men for familien er der ingen tvivl om, at tyvene havde planlagt deres gerning. "Hele kvarteret flagede på halv, og det signalerer jo, at nogen er død. Jeg tror, de har holdt øje med huset og ventet på, vi kørte. Det føles så beregnende."

Selvom sølvtøj og gamle lommeure blev efterladt, mener Ruben, at tyvene målrettet gik efter guld og kontanter. Heldigvis ser det ud til, at de ikke fik noget med sig, men chokket sidder stadig dybt.

Gerda Schmidt var ifølge Ruben en kvinde med hjertet på rette sted – kendt for at give sine ting væk, arbejde frivilligt i genbrugsbutikker og støtte dem, der havde brug for hjælp.

For at advare andre delte Ruben sin oplevelse i en lokal Facebook-gruppe: "Kære Rødding medborgere. Hvis en af jeres kære går bort, så VÆR GODT FORBEREDTE, for vi har gravrøvere i byen."

Anbefalet til dig