Russisk minister blev fundet død få timer efter fyring: Nu sætter ekspert ord på situationen

Nyheder
Foto: ID1974 / Shutterstock.com
Foto: ID1974 / Shutterstock.com
"Han må have frygtet, at han ville få ti års fængsel," lyder meldingen.

Lige nu læser andre også

Du har måske allerede læst historien.

Få timer efter at Roman Starovoit havde mistet sin post som russisk transportminister, blev han fundet død i en park i Moskva.

En pistol lå ved siden af hans krop, og skudsåret i hans hoved har ført til, at myndighederne antager, at der er tale om selvmord.

Sådan skriver B.T.

Dødsfaldet er blevet mødt med forbløffelse.

Ikke kun fordi det skete så brat, men også på grund af det signal, det sender til magtens inderkreds i Rusland.

Sådan lyder vurderingen i hvert fald fra Nina Khrushcheva, der er professor og ruslandsekspert.

Starovoits karriere havde ellers været solid. Han var tidligere guvernør i Kursk-regionen, hvor han fik milliardbeløb fra staten til at opføre forsvarsværker langs grænsen til Ukraine.

Værker, der senere viste sig utilstrækkelige, da ukrainske styrker brød igennem grænsen sidste år.

Efterfølgende er hans afløser i Kursk, Alexei Smirnov, blevet anholdt, da han er under mistanke for svindel i forbindelse med de omtalte forsvarsværker.

Det har sat gang i spekulationer om, hvorvidt Starovoit kunne være det næste navn på listen.

Ifølge Nina Khrushcheva er det ikke utænkeligt, at Starovoit så mørke udsigter i horisonten:

"Han må have frygtet, at han ville få ti års fængsel, hvis han skulle efterforskes, og at hans familie ville lide enormt. Så der er ingen udvej," siger hun til BBC.

Hun fremhæver derudover, at det i dag er risikabelt at være embedsmand i Putins Rusland:

"I modsætning til før, hvor man kunne få disse job, blive rig og blive forfremmet fra regionalt niveau til føderalt niveau, er det i dag tydeligvis ikke en karrierevej, hvis man vil holde sig i live."

Anbefalet til dig