Rygterne har svirret: Jonas Vingegaards chef melder ud om Tour de France-plan

Nyheder
Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix
Nu sættes der ord på planerne.

Lige nu læser andre også

Jonas Vingegaard måtte tidligere i år udgå af Paris-Nice grundet et voldsomt styrt.

Danskerens exit betød, at holdkammeraten Matteo Jorgenson vandt løbet for andet år i træk, og nu har amerikanerens succes sat gang i spekulationerne.

Er Jorgenson ved at rykke op i hierarkiet hos Visma-Lease a Bike?

Sportsdirektør Frans Maassen forsøger at holde kortene tæt til kroppen, men giver alligevel en smule indsigt i overvejelserne.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

"Der er kun én Jonas Vingegaard, og han er en exceptionelt god rytter. Matteo kan hjælpe ham på en måde. Måske som medkaptajn," siger han til Feltet.dk.

Udtalelsen tyder på, at Vingegaard ikke kommer til at konkurrere mod sin holdkammerat, men tværtimod får en hjælper, der kan sidde med til det sidste.

Sportsdirektøren lægger vægt på, at det endnu er for tidligt at slå noget fast, men han peger på, at amerikanerens form kan blive en vigtig brik i holdets jagt på den gule trøje i Tour de France:

"Det er til Jonas’ fordel, at Matteo også er på sit allerbedste niveau. Det kan måske hjælpe ham med at lægge pres på. Men det er for tidligt at sige noget om det endnu," siger Frans Maassen.

Jorgensons præstationer taler dog deres eget sprog.

Sejrene i Paris-Nice og den støt stigende formkurve har gjort ham til en respekteret rytter på Grand Tour-scenen.

Hos Visma lader hierarkiet altså stadig til at være klart. Jorgenson er i fremmarch, men det er Vingegaard, der skal føre an - i hvert fald hvis han rammer sit topniveau

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Kvinde vandt 9 millioner kroner i Eurojackpot: Da hun ville bruge penge, skete det utænkelige Hvad der skete, da hun ville ud at bruge penge, havde hun aldrig forestillet sig.

Anbefalet til dig