Sidste år blev det revet væk fra hyldrene: Nu melder Lidls butikker igen klar

04/10/2022

Ida Hansson

Foto: Shutterstock
Sidste år tog Lidls modekollektion danskerne med storm, heriblandt influencer Anders Hemmingsen og hans følgere.

Mest læste i dag

Nåede du det ikke sidste år, fordi der blev meldt udsolgt på få timer, så har du igen chancen for at få fingrene i noget fra Lidlsmodekollektion The Lidl Collection, der sidste år vakte stor interesse blandt danske forbrugere og medier.

Kollektionen forsvandt fra hylderne i rekordfart, og særligt de farverige sneakers blev hurtigt genstand for stor opmærksomhed og hype.  

Igen i år har Lidl teamet op med SoMe-fænomenet Anders Hemmingsen, der også bidrog til den første markedsføringskampagne for The Lidl Collection, og med 1,2 millioner følgere er hans Instagramprofil ‘andershemmingsendk’ en af de mest populære i Danmark.  Det oplyser Lidl i en pressemeddelelse.

”Jeg elsker Lidls mod, der beviser, at det ikke kun behøver at være designerbrands, der kan skabe hype om særlige produkter. Sidste år skabte kampagnen en hel fællesskabsfølelse omkring at være med på dillen at eje de Lidl-farvede sneakers. Min profil handler i høj grad om at dele indhold, der vækker følelser i folk, og det må man sige, at Lidls kollektion gjorde – uanset om man fandt den sej eller kikset. Jeg fik så utrolig mange opslag tilsendt fra folk i forbindelse med 2021-kollektionen, og jeg håber, at det bliver ligesådan i år med den nye kollektion,” siger Anders Hemmingsen. 

Lidl tør gå nye veje 

Den spritny The Lidl Collection består af sneakers, tennisstrømper, en t-shirt og badebukser, der ligesom sidste års kollektion har et normcore-inspireret design, præget af Lidls genkendelige signaturfarver og logo.

Lidls indkøbsdirektør, Rasmus Pape, glæder sig til at se, om produkterne bliver lige så populære som sidste år, for der var det vildt: 

”Vi blev fuldstændig blæst bagover af den modtagelse, vores kollektion fik af danskerne sidste år. Det betyder selvfølgelig også, at vi er ekstremt spændte på lanceringen af den nye kollektion, og om den opnår samme store succes som sidste år.”  

The Lidl Collection 2022-drop lanceres d. 6. oktober og består af Lidl sneakers til 122 kr., t-shirts til 44 kr., badeshorts til 44kr. og tennisstrømper til 15 kr.   

Anbefalet til dig