Snart kan et kapitel være forbi for Lasse Rimmer: "Det er kun min egen skyld"

15/04/2024

Jesper Bengtson

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Inden længe kan det sidste punktum være sat.

Mest læste i dag

Lasse Rimmer, der er både komiker og tv-vært, står over for økonomiske udfordringer.

Stormester-værten, der har haft en vellykket karriere i underholdningsbranchen, befinder sig nu i en situation, hvor hans privatøkonomi trækker overskrifter.

Han skylder det offentlige 4.126.868 kroner, og den største del af gælden, 3.897.916 kroner, er sikret via udlæg i hans ejendom i Karslunde.

Det skriver SE og HØR via Ekstra Bladet.

I et skriftligt svar erkender Lasse Rimmer, at der er noget, der er gået galt for ham:

"Jeg har ikke sørget for at have det nødvendige overblik, og det er kun min egen skyld", skriver han. Ifølge komikeren selv drejer gælden sig om forsømt skattegæld.

For at forsøge at komme ud af gældsfælden har Rimmer sat sit hus til salg med håb om at indbringe lidt over fem millioner kroner, og dermed vil et kapitel være nået til vejs ende.

Men selvom huset bliver solgt, er det ikke nødvendigvis nok til at gøre ham gældfri.

Huset, som han købte tilbage i 2005 for 3.350.000 kroner, er købt med et boliglån på 3.389.000 kroner, som han optog i 2018.

På trods af de økonomiske problemer er der dog også lyspunkter i Lasse Rimmers liv, da hans forhold til influenceren, Line Hoffmeyer, stadig kører.

SE og HØR gisner om, at de måske kunne blive mere end blot kærester, men det må tiden vise.

Anbefalet til dig