Stor forbløffelse i lokal Rema 1000: Hvem i alverden 'kommer til' at tage sådan en?

Nyheder
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
"Jeg håber, at personen, som kom til at tage denne med hjem, henvender sig selv til mig," skriver købmanden.

Lige nu læser andre også

En noget usædvanlig hændelse har fundet sted i den Rema 1000-butik, der ligger på Holstebrovej i Struer.

Sagen er den, at en tom blomstercontainer er forsvundet fra butikkens indgangsområde.

Ifølge butikschefen er der tale om en fejltagelse, men han håber, at vedkommende, der har taget containeren med sig, vender tilbage med den inden længe.

"Der er ved en fejltagelse blevet taget en blomster container fra vores indgang i dag. Vel og mærke en tom en," skriver han i et opslag på Facebook og fortsætter:

"Jeg håber, at personen, som kom til at tage denne med hjem, henvender sig selv til mig, da den tilhører Rema 1000 og Reitan gruppen."

Selvom containeren ikke havde varer i sig, gør butikken opmærksom på, at området er under fuld videoovervågning.

Det betyder, at hændelsen formentlig kan spores tilbage til det præcise tidspunkt og den involverede person.

Det antages dog, at der er tale om en misforståelse, hvorfor butikken nu giver personen mulighed for at aflevere den tilbage uden yderligere konsekvenser.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Opslaget er blevet delt 19 gange, men i kommentarsporet er der endnu ikke nogen, der har meldt sig.

Her på Nyheder24.dk holder vi øje med situationen og opdaterer, hvis der deles nye oplysninger.

Anbefalet til dig