Stor nyhed fra Lars Løkke Rasmussen: Runder vigtig milepæl

Nyheder
Foto: Larsloekke.dk
Nu kan Lars Løkke Rasmussens nye parti, der officielt har fået navnet Moderaterne, begynde på en stor og vigtig opgave

Lige nu læser andre også

Nu er det blevet officielt. Tirsdag fortæller sekretariatsleder Jakob Engel-Schmidt fra partiet Moderaterne, at Valgnævnet har godkendt partiets navn. Det betyder, at de nu kan begynde at indsamle de vælgererklæringer, der er nødvendige, hvis de skal være berettigede til at stille op til næste folketingsvalg. 

Jakob Engel-Schmidt overbringer nyheden på Twitter. 

"Så har Valgnævnet godkendt partinavnet 'Moderaterne'. Indenrigsministeriet har startet indsamlingen af underskrifter, og alle skal være meget velkomne," skriver Engel-Schmidt på det sociale medie. 

Forstår godt, hvis man venter

Grundlovsdag var første gang, at Lars Løkke Rasmussen officielt satte navn på partier, der startede som et politisk netværk med den forhenværende statsminister i centrum. 

Her kom det også frem, at - selvom der nu er kommet navn på partiet - så må potentielle vælgere vente lidt endnu, inden de kan grave sig ned i et partiprogram, der sætter konkrete ord på de mærkesager og holdninger, som Moderaterne vil kæmpe for. 

Dette offentliggøres først efter efterårets kommunalvalg og i det lys, så forstår Jakob Engel-Schmidt godt, hvis nogen venter lidt endnu med at sende en vælgererklæring af sted. 

"Omvendt forstår jeg også godt, hvis folk vil vente på, at partiprogrammet offentliggøres efter kommunalvalget," skriver Engel-Schmidt på Twitter.

 

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Vandt 2,6 milliarder kroner: "Jeg ville ønske, jeg aldrig havde købt kuponen" Andrew 'Jack' Whittaker mistede stort set alt, han havde og holdt af, efter han vandt 2,6 milliarder kroner.

Anbefalet til dig