Tiden er inde for populært møbelhus: Vinker farvel efter 48 år

Nyheder
Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock
Et afsluttet kapitel er også starten på et nyt.

Lige nu læser andre også

Tiden er inde til at sige farvel.

Brdr. Sørensen Møbler har ligget på den samme adresse i centrum af Aalborg i 48 år, og selvom forretningen gennem årene er knopskudt til i alt at rumme 1.300 kvadratmeter på tværs af forskellige butikker - plus en selvstændig butik i Randers - er det nu tid til en helt ny begyndelse.

Sådan skriver møbelhuset selv i en pressemeddelelse, som Nyheder24 har modtaget.

Forretningens nye domicil på hele 2.500 kvadratmeter kommer til at ligge på den gamle Gasa-grund på Hobrovej, og her vil kunderne fremover blive mødt af en ambitiøs helhedsoplevelse i møbelkunst, hvor æstetik, funktion og design går op i en højere enhed.

Det nye møbelunivers, der designmæssigt kan betegnes som en krydsning mellem New York og Nordkraft, kommer til at rumme arkitekttegnede møbler i international klasse, håndplukket fra både danske og udenlandske designhuse, der repræsenterer det ypperste inden for dansk og international møbeltradition.

Brdr. Sørensens butik i Randers fortsætter dog uændret trods flytningen i Aalborg.

"Selvom det føles vemodigt at skulle forlade centrum af Aalborg efter så mange år, er det også det helt rigtige tidspunkt for os. Vi har lyst til meget mere, og nu tager vi et ambitiøst skridt i retning mod fremtidens møbelhus," siger Jan Sørensen, der er ejer af Brdr. Sørensen Møbler, og fortsætter:

"Det vil fortsat handle om design og indretning, og derudover etablerer vi rammerne omkring en hel masse arrangementer, events, arkitekt-talks, vinsmagninger og oplevelser med møbelkunsten i centrum. Vi får også plads til en række nye brands, og vi glæder os ganske enkelt helt enormt til at slå dørene op."

Åbningsdatoen for det nye møbelhus annonceres i løbet af foråret.

Anbefalet til dig