Trist nyt fra Rema 1000: Lukker efter 20 år

Af: Lucas Andreas

|

07/06/2024

Nyheder
Arkivfoto: Shutterstock
Butikken har sidste åbningsdag den 13. september.

Lige nu læser andre også

Den norske discountkæde Rema 1000 har gennem årene i Danmark udviklet sig til en sand favorit, når det kommer til dagligvareindkøb. I dag har kæden over 400 butikker, og de buldrer stadig derudaf med nye åbninger.

Men det betyder ikke, at der ikke også er butikker, der må lukke ned.

Efter to årtier i hjertet af Randers står Rema 1000-butikken på Jernbanegade snart over for sin sidste åbningsdag.

Beslutningen om lukningen er truffet på baggrund af ændrede krav til moderne discountbutikker og manglende mulighed for at finde en ny placering i området.

Det skriver Rema 1000 i en pressemeddelelse ifølge Randers Amtsavisen.

Regionschef hos Rema 1000, Mikael Rosendal Sørensen, forklarer, at butikken ikke længere lever op til nutidens standarder. "Det er naturligvis ærgerligt for de mange kunder, der gennem årene har benyttet butikken, men vi må sande, at den desværre ikke længere kan leve op til de krav, der stilles til en moderne discountbutik – og vi har ikke kunnet finde en anden placering i lokalområdet," siger Sørensen.

Han påpeger dog, at Randers-området nu huser 11 Rema 1000-butikker, så der er fortsat mange muligheder for kunderne.

Butikken i Jernbanegade vil have sin sidste åbningsdag fredag den 13. september.

Den nuværende købmand, Morten Dalgas, flytter til Rema 1000 i Romalt, da den nuværende købmand der skal overtage en ny butik i Viborg.

Rema 1000 har også meddelt, at de arbejder på at finde nye jobmuligheder for det berørte personale fra Jernbanegade-butikken andre steder i kæden.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig