Trump og Putin skal til forhandlingsbordet: Ekspert kommer med dyster forudsigelse

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der bliver ikke lagt fingre imellem.

Lige nu læser andre også

Når Vladimir Putin og Donald Trump fredag sætter sig til forhandlingsbordet i Alaska, er der ifølge Samuel Rachlin, som i flere år har været DR's korrespondent i Moskva, ingen balance mellem parterne.

Han vurderer, at den russiske præsident går strategisk til værks med et klart mål, mens hans amerikanske modpart risikerer at blive fanget i et politisk spil, han ikke mestrer.

Putins mission har ifølge eksperten været den samme, siden krigen brød ud i 2022:

"Grundbetingelserne fra Moskva har ikke ændret sig siden krigens start i 2022. De er, at Ukraine ikke skal eksistere, ikke være en nation, ikke være et folk. Putins argument er, at de er nazister, og at landet skal denazificeres," siger Samuel Rachlin til B.T. og fortsætter:

"Hans krav er, at Ukraine skal afvæbnes og ikke må optages i NATO. Med andre ord: Putin vil have kontrol over hele Ukraine. Dét er Ruslands grundbetingelser."

Eksperten påpeger efterfølgende, at han har svært ved at se Trump hamle op med sin modpart, når de først sidder over for hinanden.

Mens Putin er skolet i KGB’s (russisk efterretningstjeneste, red.) metoder samt trænet i at aflæse mennesker, er Trump formet af forfængelighed og personlige ambitioner.

Den kontrast bekymrer Samuel Rachlin - især hvis Trump skulle forsøge at forhandle et kompromis.

Han forudser, at mødet i Alaska vil levere politiske erklæringer og store ord, men ikke en varig fred. De to præsidenter er for forskellige og for styret af egoer og egne dagsordener, lyder dommen.

Samuel Rachlin mener, at det eneste, der kan sætte en stopper for Putins plan, er et nederlag i Ukraine.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Lurpak taber i test: Denne billige smør bør du købe fremover Overraskende nok vandt Lurpak ikke blindsmagningen.

Anbefalet til dig