Tusindvis af danskere snydt for penge: Her skal du ikke handle

Af: Alberte B. C.

|

25/06/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hold dig langt væk.

Lige nu læser andre også

Du tror måske, du handler med en dansk webshop med et troværdigt navn og lækkert design.

Men når pakken lander, kommer den fra Kina – og kvaliteten ligner noget, der ikke burde koste en krone.

Over 100 falske netbutikker har ifølge TjekDet.dk målrettet sig danske forbrugere med danskklingende navne som Theo & Liv Copenhagen, Olsen & Olsen og Aarhus Modehus.

Bag facaden står udenlandske bagmænd, der har forfinet svindlen til et niveau, hvor selv garvede netshoppere bliver snydt.

En særlig beskidt del af metoden er brugen af opdigtede og følelsesladede historier.

I annoncer på sociale medier optræder billeder af sørgmodige butiksejere og medfølgende afskedsbreve, som skal overbevise danskere om at støtte den “lukkende forretning”.

En annonce fra 'Nova Copenhagen' lyder:

"Med tårer i øjnene må jeg meddele jer dette. Efter mange år med kærlighed og dedikation til min butik er jeg nødt til at give op."

Ifølge TjekDet.dk er både historien og billedet skabt med kunstig intelligens.

Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv, kalder svindlen for dybt bekymrende ifølge B.T.:

"Jeg hader svindlere. Jeg kan slet ikke have med det at gøre. Det er på alle måder under bæltestedet."

Ni af de falske webshops er blevet nærstuderet, og deres annoncer er vist over 30 millioner gange for danske brugere.

Platformen Meta har fjernet flere af annoncerne – men fupfirmaerne poster bare nye.

Svindlen er i eksplosiv vækst og efterlader ikke bare tomme lommer, men også mistillid blandt forbrugerne.

Anbefalet til dig