TV 2-vært afslører: Hustru ramt af sjælden nervesygdom

27/07/2022

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Hun lider af den sjældne nervesygdom, der hedder Glossopharyngeal neuralgia, som kun få danskere lider af.

Mest læste i dag

For "Station 2"-værten Kristian Bech er det vigtigt at sætte fokus på de mennesker, der lever med et skjult handicap og har særlige behov.

Han ønsker at fremhæve de mennesker, som andre måske ikke kan se, har brug for hjælp - inklusiv hans kone.

Hustruen Maria blev nemlig diagnosticeret med en sjælden nervesygdom, Glossopharyngeal neuralgia, som kun få danskere lider af, for cirka to år siden.

Det bekræfter han i et opslag på Instagram.

Foto: Instagram

Sygdommen har haft store konsekvenser for hende, Kristian og deres børns liv.

Det er nemlig før sket, at folk vender skuldre og nakke, hvis hun får voldsomme kramper i offentligheden.

"Ikke handicap er synlige. Hvem kan f.eks. se, at min bedre halvdel har en nervesygdom, der har store konsekvenser i hendes, mit og vores børns liv? Hun oplever ofte, at folk nærmest kigger vantro på hende, hvis hendes sygdom f.eks. giver voldsomme kramper, når vi er ude i det offentlige rum," skriver han indledningsvist.

Han bekræfter over for Ekstra Bladet, at nervesygdommen rammer hendes niende hjernenerve, hvilket medfører, at hun sommetider kan få ekstreme smerter omkring sin mund, hals og tunge.

Han skriver videre på sin Instagram-profil, at hans kone nu har fået en solsikkesnor, som hun bærer rundt om halsen, hvilket han er meget lykkelig over.

Solsikkesnoren bruges som et diskret, men synligt symbol, så det usynlige handicap dermed bliver synligt for omverden.

Han håber, at det kan hjælpe konen, så hun ikke "behøver at være flov over at være anderledes".

"Med solsikkesnoren er der nu en diskret måde at vise omverdenen, at man har et handicap som ofte kan være svært at se, men som kan kræve hjælp og omsorg fra andre, når handicappet kommer til udtryk."

Anbefalet til dig