Utallige danskere har scoret kassen uden at vide det: Drejer sig om 22.000 kroner

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Du er muligvis blandt dem, der har god grund til at trække lidt ekstra på smilebåndet i disse dage.

Lige nu læser andre også

Danske husholdninger har i 2024 oplevet en markant formuefremgang.

Nye tal fra Danmarks Statistik og pensionsselskabet Velliv viser, at den gennemsnitlige familie er blevet hele 22.000 kroner rigere - om måneden.

Alligevel er det ikke nødvendigvis penge, der kan mærkes i det daglige.

Forklaringen skal findes i, hvor formuen gemmer sig. Den ligger nemlig ikke som kontanter på bankkontoen, men derimod bundet i stigende boligværdier og voksende pensionsopsparinger.

Ifølge Vellivs rådgivningsekspert Jens Christian Nielsen er det et udtryk for danskernes stærke økonomiske adfærd:

"Det afspejler, at danskerne er i verdensklasse, når det handler om opsparing ved både at nedbringe gæld i ejerbolig og spare op til pension. Vi opfører os yderst fornuftigt. Dermed er danskernes økonomi også særdeles robust over for toldkrige og alle mulige andre geopolitiske ulykker," udtaler han.

Samlet er danskernes friværdi og pensionsformuer i 2024 vokset til 5.688 milliarder kroner efter skat, hvilket er en stigning på 414 milliarder siden 2023.

Det er især pensionsformuerne, der har haft stor vækst og samfundsøkonomisk betydning.

Over de senere år har pensionsafkast alene bidraget med omkring 600 milliarder kroner til økonomien.

Langt de fleste erhvervsaktive danskere - mere end 90 procent - har i dag en pensionsordning, hvor der typisk indbetales 11-13 procent af lønnen.

2025 har dog budt på en ujævn start for opsparerne.

Uro på aktiemarkederne og usikkerhed fra amerikansk politik har sendt mange porteføljer i rødt.

"Vi tror imidlertid på, at vi kommer til at slutte året tæt på nul. Obligationerne vil bidrage positivt i år, og vi tror også, at aktiemarkederne vil indhente noget af det tabte," siger Jens Christian Nielsen.

Selvom rigdommen er vokset, fordeles den ujævnt.

22.000 kroner i gennemsnit dækker over store forskelle mellem familier, og ikke alle mærker effekten i hverdagen.

Anbefalet til dig