Våd weekend i sigte - men der er ét lyspunkt i DMI's prognose

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det bliver ikke kun vådt.

Lige nu læser andre også

Weekenden står for døren, og ifølge DMI kan danskerne se frem til en lidt blandet landhandel.

En højtryksryg over Danmark trækker væk mod øst fredag og baner vejen for vestlige vinde, der sender fugtige og ustadige vejrsystemer ind over landet.

Danmark kommer derfor til at befinde sig i en vestlig luftstrøm med perioder med regn og byger, mens et nyt højtryk muligvis nærmer sig fra vest sidst i perioden.

Rammer hele landet

Fredag aften breder skyerne sig over landet, og mange steder kan forvente regn eller byger.

Den sydlige del og Bornholm slipper dog for det våde vejr i de tidlige aftentimer. Senere på natten trækker byger ind over hele landet.

Temperaturen falder til mellem 12 og 17 grader, mens vinden blæser svagt til frisk fra sydvest. Kystområder kan blive ramt af hård vind og lokale kulingstød.

Ustadigheden fortsætter

Lørdag starter gråt og vådt.

Regn og byger dominerer i morgentimerne, men hen ad dagen lysner det op, og der ventes et mere vekslende skydække med kun spredte byger.

Temperaturen stiger til mellem 17 og 21 grader, mens vinden fortsætter fra sydvest.

Ved kysterne må man fortsat tage højde for kraftigere vindstød og lokale kulingforhold, som dog aftager hen mod aftenen.

Natten bringer mere ro på, og kun enkelte lokale byger er i sigte. Vejret bliver letskyet til skyet, og temperaturen falder igen til mellem 12 og 17 grader.

Håb forude

Mens første del af weekenden ser halvtrist ud, er der håb forude.

Søndag begynder nemlig med lidt eller nogen sol mod øst, mens resten af landet får et mere skyet udtryk.

Regn trækker ind vestfra i løbet af dagen, og temperaturerne tager et lille nøk opad til mellem 18 og 23 grader.

Alt i alt venter en typisk dansk sommerweekend med både våde sko og tørre perioder.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.

Anbefalet til dig