Sidste chance for at grille: Sådan undgår du, at din pølse revner

19/08/2023

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Sommeren er snart ved at være slut, og dermed er det ved at være sidste chance for de fleste danskere, hvis der skal pølser på grillen.

Mest læste i dag

Hvis der er noget som mange danskere har til fælles - ja, så er det at vi elsker at grille. 

På grillen er grillpølsen som regel også fast inventar hos de fleste - men hvordan undgår man nu lige, at den flækker undervejs?

Det kan nemlig ofte være et problem - selv for den mest garvede grill-mester, at grillpølserne har sprækker, når de lander på middagsbordet.

Men nu kan du altså få et par tips til, hvordan du undgår netop det. Det skriver Madensverden.dk.

Disse tips gør sig i øvrigt gældende - uanset om du griller på en gas- eller kuglegrill.

Kvalitet

Det første vigtige skridt på rejsen mod den perfekte grillpølse, er kvalitet. Selvom det ikke altid nødvendigvis er de dyreste pølser, som er af den bedste kvalitet - så får du ofte hvad du betaler for. Dermed kan du som regel også forvente, at hvis pølserne er lidt dyrere - så er de også ofte af en lidt bedre kvalitet. En ide kunne eventuelt være, at købe pølser hos den lokale slagter - og generelt at undgå de allerbilligste pølser.

Brug en kødnål

Giv alle pølserne 6-8 prik fordelt udover pølsen, med en kødnål inden de lægges på grillen. På den måde mindsker man risikoen for, at pølserne flækker når de grilles. Hvis man griller tykkere pølser, så kan man i stedet skære 5-6 snit på tværs af pølsens ene side. Her skal du være forsigtigt med ikke at skære for dybt - der skal skæres gennem pølsens skind, men ikke for dybt.

Vær varsom med varmen

Det er rigtigt vigtigt at passe på, at pølserne ikke grilles ved alt for høj varme. Hvis de bliver det, bliver de nemlig hurtigt sorte uden på - men vil fortsat være kolde indeni (ikke en særlig delikat kombination). Derfor skal pølserne grilles ved middel varme - både på gas- og kuglegrill. De skal i øvrigt vendes ofte.

Lad låget ligge 

Pølserne bliver bedst hvis de lægges på en rist over direkte varme - og når man ikke tager låg på grillen. Det er nemlig varmen der skal grille pølserne sprøde - hvor indirekte varme (med låg, red.). Når pølserne bliver udsat for indirekte varme, er der også langt større risiko for, at pølsen vil sprække.

Anbefalet til dig