Mette Frederiksen smiler selvsikkert i målingerne, men bag facaden lurer en voksende kritik: Statsministeren har stadig ikke leveret klare svar om danskernes pensionsalder – især ikke for de danskere, der allerede føler sig slidt op længe før 70-års fødselsdagen.
Trods et år med højlydte udmeldinger om retfærdighed og balance i velfærdssystemet, kan statsministeren ikke sige, hvornår en 40-årig lærer reelt kan forvente at gå på pension.
På spørgsmålet svarer hun gang på gang, at Socialdemokratiet i god tid inden 2030 vil komme med sit bud.
"Vi stemmer for sidste gang i år for den automatiske forhøjelse, som vi kender den fra 2006," siger Frederiksen, men nøjagtigt hvad det betyder i praksis, står hen i det uvisse.
Sådan skriver Ekstra Bladet.
Kritikken bider sig fast, ikke mindst fordi Mette Frederiksens historik som reformator på pensionsområdet langtfra imponerer.
Hendes førtidspensionsreform fra 2013 skulle få unge væk fra passiv forsørgelse og ind i arbejde.
Men reformen har i dag givet bagslag.
Kommunernes udgifter til førtidspension er steget med 20 procent på bare to år, og målene om job og værdighed er smuldret.
Selv erkendte Frederiksen i 2018 over B.T.:
"Det er jeg sgu oprigtigt ked af, for det var ikke det, der var meningen, og jeg synes heller ikke, vi kan være det bekendt."
Imens vokser presset fra både borgerlige og røde partier om at finde en mere tidssvarende løsning.
Venstres Kim Valentin slår fast, at tiden er inde til en ny tilgang, og i regeringspartierne ulmer debatten om, hvorvidt man overhovedet kan blive ved med at hæve pensionsalderen uden at smadre social retfærdighed og danskernes helbred.
