Danskere må gå skuffede hjem: Populær turistattraktion lukket

Af: Alberte B. C.

|

02/07/2025

Rejser
Foto: LMspencer/Shutterstock
Foto: LMspencer/Shutterstock
Skuffede danskere må vende om.

Lige nu læser andre også

Tænk at tage af sted med kaffe i termokoppen og kameraet klar for at se det hele fra stranden – kun for at blive mødt af en afspærring.

Sådan er virkeligheden lige nu for de mange turister, der valfarter til en af Danmarks største naturattraktioner, som endda er på UNESCOs verdensarvsliste.

For siden marts har trappen ned til Stevns Klint ved Højerup været lukket, og lige nu står gæster midt i højsæsonen og kigger længselsfuldt på et skilt, der spærrer for oplevelsen.

Per Strøm, der driver Stevns Klint Bed & Breakfast, ser dagligt skuffede ansigter.

Ifølge ham er oplevelsen næsten ødelagt, når man ikke kan komme ned og se klinten fra stranden.

Han sammenligner det med at tage i Tivoli og opdage, at rutsjebanen er lukket.

Visit Sydsjælland & Møn er også frustrerede over situationen, der rammer midt i sommerstrømmen af besøgende.

Vibeke Tejlmand, netværks- og turismechef, siger til TV 2 Øst:

"Det er selvfølgelig super ærgerligt. Mange tager til Stevns Klint for at opleve stedet nedefra."

Problemet opstod, da stormfloden i efteråret 2023 rev to af trappens støtteben løs.

Skaderne blev først opdaget i marts under en besigtigelse, og siden har Traktørstedet Højeruplund, der driver området, holdt trappen lukket af hensyn til sikkerheden.

Ifølge formanden for Højeruplund, Jens Carl Jørgensen, har det taget tid at finde de rette fagfolk, der kan vurdere og reparere trappen, da opgaven er lille og derfor har haft lav prioritet hos håndværkerne.

Men nu er der lys for enden af trappen. Forventningen er, at reparationen går i gang midt i juli, så besøgende igen kan få den oplevelse, de er kommet for.

Anbefalet til dig