Ifølge skøn fra American Cancer Society bliver omkring 67.400 amerikanere i år diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen, og næsten 52.000 vil dø af sygdommen. Det betyder, at 77 procent af de personer, der rammes, ender med at afgå ved døden.
Denne aggressive kræftform opstår ved unormal cellevækst i bugspytkirtlen, som selvsagt er et meget vigtigt organ, da det spiller en central rolle i fordøjelsen og reguleringen af blodsukker.
Det er en af de mest dødelige kræftformer, hvilket vises ved, at kun 13 % lever fem år efter diagnosen. Det handler i høj grad om, at tidlig opdagelse er så vanskelig.
"Bugspytkirtlen er gemt dybt inde i maven, og tidlige symptomer som rygsmerter, træthed, vægttab eller fordøjelsesbesvær er vage og bliver ofte forvekslet med mindre alvorlige tilstande," sagde Dr. Diane Simeone, direktør for Moores Cancer Center ved UC San Diego Health, til New York Post.
Gulsot, altså gulfarvning af huden og øjnenes ydre del, er et tydeligt tegn på bugspytkirtelkræft. Simeone har forklaret, hvorfor mange patienter får dette skjulte symptom - og hvorfor screeningsundersøgelser er så vigtige.
Det opstår, når blodet har for meget bilirubin. Det er et gulligt pigment, der dannes, når kroppen nedbryder gamle røde blodlegemer. Leveren står for at fjerne bilirubin, men en tumor, der blokerer galdegangene eller påvirker leverens funktion negativt, kan forhindre normal forbrænding og føre til ophobning af pigment.
Det første synlige tegn er ofte gulfarvning af øjenhviden - huden og indersiden af munden kan også blive gule. Gulsot kan desuden også føre til mørk urin, lys afføring og undertiden kløe i huden samt mavesmerter.
"Siden bilirubin udskilles via nyrerne, bliver urinen mørk og når ikke tarmene, hvilket giver lys afføring. Kræften kan også give kløe, fordi galdesyrer akkumuleres i huden og stimulerer nerveender," forklarede Simeone.
Mavesmerter kan desuden opstå, hvis tumoren blokerer galdegangen.
Det er dog vigtigt at understrege, at gulsot også kan indikere andre ting. Høje værdier af bilirubin kan også tyde på leverproblemer såsom hepatitis, skrumpelever eller leverkræft.
Andre mulige årsager er galdesten i galdegangene, visse blodsygdomme, infektioner, visse medikamenter eller genetiske tilstande. Nyfødte kan også opleve gulsot, hvis deres lever ikke er fuldt udviklet.
Ved bugspytkirtelkræft opstår gulsot typisk, når tumoren sidder i bugspytkirtlens hoved og blokerer den fælles galdegang.
Hvordan diagnosticeres bugspytkirtelkræft?
Screening anbefales typisk til personer med familiehistorie, genetiske mutationer forbundet med høj risiko og tilstande som kronisk pancreatitis, skriver New York Post.
MRI-, CT- og endoskopiske ultralydsscanninger visualiserer bugspytkirtlen og omgivelserne for tegn på en tumor. Ved fund tages vævs- eller celleprøver for at afgøre, om kræften er til stede og i hvilken fase.
Der findes også blodprøver, som hjælper diagnosen - f.eks. leverprøver, komplet blodtælling og tumormarkør CA 19‑9, der er et protein, som kan udsendes af kræftceller fra bugspytkirtlen.
Simeone er stiftende direktør for Pancreatic Cancer Early Detection Consortium (PRECEDE), som undersøger over 9.500 personer med høj risiko for sygdommen for at forbedre den tidlige diagnose.
Målet er at øge overlevelsesraten på fem år fra 13 % til 50 % gennem samarbejdende forskning, standardiseret screening og udvikling af værktøjer til tidlig opdagelse.
"Missionen i PRECEDE er at identificere en biomarkør til tidlig påvisning - f.eks. en blodprøve, der kan opdage kræften i et så tidligt stadium som muligt," sagde Simeone.
Og hvordan behandles bugspytkirtelkræft, så? Afhængigt af hvor tidligt kræften opdages, kan behandlingen omfatte operation, kemoterapi, strålebehandling, målrettet behandling, immunterapi og palliation.
"Kirurgisk fjernelse af tumoren er normalt kun muligt, før kræften har spredt sig. Det er præcis derfor tidlig opdagelse er så vigtig - og hvorfor PRECEDE er afgørende," udtalte Simeone.
