En gruppe forskere har publiceret deres resultater i Journal of the American Medical Association Network Open. De undersøgte i denne forbindelse anonymiserede bankdata fra over 66.000 briter.
Heraf havde mere end 16.000 personer oprettet en fuldmagt, fordi de ikke længere kunne håndtere deres økonomi selv. Årsagen var ukendt, men Alzheimers og demens nævnes som sandsynlige primære årsager.
Forskerne undrede sig over, om tegn på kognitiv svækkelse kunne spores før udstedelsen af fuldmagten. Derfor sammenlignede de forbrugsmønstre for de ramte i årene før, med en kontrolgruppe på cirka 50.000, der beholdt deres økonomiske handleevne.
Resultaterne afslørede, at de kommende økonomisk inkompetente ændrede deres vaner op til ti år før. De brugte blandt andet færre penge på rejser og hobbyer og mere på husholdning. Samtidig loggede de sig sjældnere ind via netbank.
Forskerne bemærkede også, at disse personer ofte måtte genanmode om nye pinkoder. Dette tolkes som tegn på faldende mental aktivitet og økonomisk sårbarhed. Deres øgede husholdningsudgifter kan skyldes hyppigere vasketøj eller at de glemmer at slukke deres apparater.
Studiet viser, at tegn på økonomisk inkompetence, og dermed også kognitiv tilbagegang, kan spores på bankkontoudtog op til ti år før en officiel erklæring. Det skriver mediet Scientas.
Denne viden åbner muligheden for, at banker med anonymiserede data tidligt kan indkredse kunder med begyndende kognitive problemer og beskytte dem bedre.
I de år, før fuldmagten udstedes, oplever folk ikke blot glemsomhed, men også hyppigere rapportering af tabte kort og indbrud på konti. Deres begrænsede aktiviteter gør det nemmere for svindel at finde sted.
Forskerne påpeger, at disse personer tilsyneladende isolerer sig og ikke nødvendigvis er beskyttede mod bedrageri via telefon eller nettet. En stor del af anmeldelserne om bedrageri kom i samme måned som fuldmagtsansøgningen blev indsendt.
Ifølge forsker John Gathergood er der brug for tidlig støtte til dem, som mister økonomisk handleevne, før det bliver tydeligt for omverdenen. En bedre forståelse af adfærdsmønstre kan hjælpe banker med at beskytte sårbare kunder.
Til sidst håber forskerne, at kombinationen af bank- og medicinske data kan identificere specifikke økonomiske adfærdsmønstre ved forskellige kognitive lidelser. Dette kunne føre til tidligere diagnosticering af demens og lignende sygdomme.
