37-årig fik voldsomme forbrændinger efter ægge-trick: Nu advarer hun andre

Af: Thea Andersen

|

13/06/2023

Foto: TikTok / @shaf_backupaccount321
Foto: TikTok / @shaf_backupaccount321
Shafia Bashir advarer nu advarer, efter hendes forsøg på at pochere et æg gik grueligt galt.

Mest læste i dag

At koge æg inden i mikrobølgeovnen kan være farligt. Blommen i ægget kan nemlig blive overophedet og potentielt eksplodere, hvilket kan føre til alvorlige forbrændinger, hvis den kommer i kontakt med huden, skriver Sosialnytt.

Trods advarsler om at undgå at koge æg inde i mikrobølgeovnen, er der i disse dage et populær "trick" på TikTok, hvor det hævdes, at man kan lave pocherede æg ved hjælp af denne metode.

Én af dem, der har prøvet dette "trick", er Shafia Bashir.

Ifølge Daily Mail advarer hun nu andre om faren ved det. Hun har pådraget sig alvorlige forbrændinger og viser, hvordan hendes ansigt har skaldet af som følge af hendes forsøg på at pochere et æg inde i mikrobølgeovnen.

Det skriver Sosialnytt.

37-årige Shafia Bashir hældte først lidt kogende vand i et krus og tilsatte derefter ægget. Hun placerede det i mikrobølgeovnen, og efter nogle få minutter var ægget tilsyneladende kogt, hvorefter Shafia tog det ud.

Men i det øjeblik hun stak en ske i ægget, sagde det lige pludselig Bang med et ordentlig drøn, og ægget eksploderede direkte op i hendes ansigt. Hele højre side af hendes ansigt blev forbrændt.

Den 37-årige beskriver det som den mest uudholdelige smerte, hun nogensinde har oplevet.

Shafia Bashir blev straks indlagt på skadestuen, hvor hun fik behandling for sine forbrændinger. 12 timer efter hændelsen delte hun en video på TikTok for at advare hendes følgere mod at prøve det populære trick og fortalte, at smerten stadig var voldsom.

Heldigvis er hun nu kommet sig fuldstændigt. Sårene er endelig helet. Men hun opfordrer andre, der overvejer at prøve tricket, til at tænke sig om.

"Jeg ønsker bare ikke, at andre skal opleve det, fordi det er en trend på TikTok. Det var den mest uudholdelige smerte i mit liv. Det var skræmmende og ekstremt smertefuldt," udtaler hun.

Shafia er ikke den eneste, der har haft en dårlig oplevelse med at koge æg inde i mikrobølgeovnen.

En anden TikTok-bruger har også delt lignende oplevelser.

Sygeplejerske Alice Seymour fra Manchester blev så slemt forbrændt, at hun måtte indlægges på hospitalet. Hun fortæller til Daily Mail, at hun ville være blevet blind, hvis hun ikke havde båret briller.

Efter ægget eksploderede i hendes ansigt, var hun tvunget til at blive hjemme fra arbejde i en måned, så forbrændingerne kunne hele.

Anbefalet til dig