Begik bankrøveri: Bliver hyldet som nationalhelt

12/08/2022

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Manden bliver hyldet for at have taget sagen i egen hånd.

Mest læste i dag

Pengene, som de fleste bankrøvere er efter, er ikke deres egne. Derfor bliver en mand fra Libanon ny hyldet.

Pengene, som han "stjal", mens han udførte et bankrøveri, var nemlig hans egne.

Myndighederne fortæller, at Bassam al-Sheikh Hussein den 11. august bevægede sig ind i en bank med et haglgevær samt en benzindunk. Han truede efterfølgende med at sætte ild til sig selv.

Men han ville kun sætte ild til sig selv, hvis han ikke fik lov til at hæve fra sin konto.

Myndighederne hævder, at den 42-årige bankrøver affyrede få advarselsskud og tog en række gidsler, hvilket udløste en seks timer lang belejring af banken.

Hussein havde omkring 1,5 millioner kroner stående, som han angiveligt havde brug for at få adgang til for at kunne betale sin fars lægeudgifter.

Ingen kom til skade under belejringen, der sluttede, efter at Hussein fik lov til at hæve en stor sum fra sin konto.

Imens de voldsomme scener udspillede sig i banken, samledes en flok demonstranter uden for banken. De begyndte at råbe "ned med bankernes styre", og de udråbte senere Hussein som en nationalhelt, fordi han gik så drastisk til værks for at få adgang til sine egne penge.

Økonomisk krise

Libanon lider under sin værste økonomiske krise i moderne historie efter et finansielt sammenbrud i 2019.

Bankerne er ved at løbe tør for kontanter, som de kan udstede til folk, hvilket har fået dem til at sætte strenge grænser for, hvor mange penge folk kan hæve.

Det har medført, at millioner af mennesker er ude af stand til at få adgang til størstedelen af deres penge, og tre fjerdedele af landets befolkning er styrtet ned i fattigdom.

Blandt de mange demonstranter, der var samlet uden for banken, var Dina Abou Zor, en advokat fra interesseorganisationen Depositors Union.

"Det, der har ført os til denne situation, er statens manglende evne til at løse denne økonomiske krise og bankernes og centralbankens handlinger, hvor folk kun kan få nogle af deres egne penge tilbage, som om det var ugentlige lommepenge," kommer det, hvorefter der tilføjes:

"Og det har ført til, at folk har taget sagen i egen hånd."

Hvis en person, der røver en bank for at stjæle sine egne penge, ikke er et tegn på, at tingene er i en alvorlig tilstand, så er det svært at vide, hvad der er.

Anbefalet til dig