En rutinescanning under første graviditet ændrede alt.
Fundet af en tumor blev hurtigt afskrevet som et fibrom, noget der ofte rammer sorte kvinder. Ingen test, ingen behandling – bare en forsikring om, at det ville gå over af sig selv.
Fem måneder efter fødslen kom chokket: peritoneal mesotheliom. En sjælden, aggressiv kræftform i bughinden, typisk forbundet med asbest. Behandlingen var forsinket, og lægerne gav kvinden kun 18 måneder at leve i.
Tallene bag fejldiagnoser er rystende. En rapport fra 2023 anslår, at næsten 795.000 amerikanere hvert år dør eller får varige mén af en fejldiagnose. For kræftpatienter betyder det ofte senere stadier, hårdere forløb og færre behandlingsmuligheder. Det fortæller USA Today.
For patienten historien handler om voksede mistanken, da tumoren blev større. Spørgsmålet til lægen kom naturligt: kunne det være kræft? Svaret faldt prompte: "Nej, ikke i en million år." Først ved operationen kom den rette diagnose – og kampen for livet begyndte.
En specialist i HIPEC-behandling, hvor kemoterapi gives direkte i bughulen, blev redningen. Overlevelsen blev også et vendepunkt: tilliden til sundhedsvæsenet er i dag tyndslidt, og lægevalg sker med skarp selektion.
Historien peger på et velkendt problem: sorte kvinder dør oftere af bryst- og livmoderhalskræft, selv når sygdommene ikke er mere udbredte end hos hvide kvinder. Sen diagnostik og utilstrækkelig screening er blandt årsagerne.
Budskabet er klart – stil spørgsmål, udfordr svarene og sæt forventningerne fra start. Som patient er der ret til at blive hørt og til at kræve den bedst mulige behandling.
