Her er Putins seneste træk

02/03/2022

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock.com
Nu tager Putin nye midler i brug.

Mest læste i dag

Vestens massive sanktioner har allerede påvirket russisk økonomi markant.

Rublen er faldet massivt i værdi og inden længe vil eksporten også falde massivt, da flere har boykottet russiske varer.

Det gælder blandt andet danske Salling Group.

Sanktionerne og påvirkningen af den russiske rubel har formentlig også nået Kreml, for i går aftes udsendte præsident Vladimir Putin et dekret, som skal “sikre Ruslands økonomiske stabilitet". 

Det betyder helt specifikt, at det nu er forbudt at rejse ud af Rusland med mere end det, der svarer til 10.000 dollar i udenlandsk valuta. 10.000 dollars svarer til cirka 67.000 danske kroner.

Det oplyser den russiske regerings presseafdeling ifølge det russiske nyhedsbureau Tass, skriver DR.

Flere har indført sanktioner

Flere lande har indført økonomiske  sanktioner mod Rusland.

De skal blandt andet forhindre landets adgang til internationale valuta, som eksempelvis den amerikanske dollar, der benyttes i mange internationale handler.

Derudover vil Mærsk ikke længere transportere containere til og fra Rusland.

I England er flere af de russiske oligarker, som har mange finansielle aktiver i blandt andet London fået indefrosset deres midler samt mistet retten til at bo i Storbritannien.

Det har blandt andet medført, at russiske Roman Abrahamovic, som eftersigende har en tæt relation til Vladimir Putin, nu er i gang med at sælge alle sine ejendomme i Storbritannien.

Abrahamovic ejer også fodboldklubben Chelsea FC, som han angiveligt også kan ende med at skulle sælge. 

Anbefalet til dig