Kvinde havde glædet sig til jobsamtale: Endte med at blive kritiseret for 'upassende påklædning'

Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En kvinde hævder, at hun blev kritiseret til en jobsamtale, fordi lederen, der interviewede hende, vurderede hendes tøj som 'upassende'.

Lige nu læser andre også

Den anonyme kvinde delte en video af sit outfit på TikTok, og situationen har efterladt folk med blandede meninger. Nogle mener nemlig, tøjet er helt i orden, mens andre har visse forbehold.

Siden videoen blev delt, er den gået viralt på det sociale medie, da emnet har fanget manges opmærksomhed. Over en video, hvor hun har tøjet på, skrev kvinden ved navn @heylady_12, at hun ikke selv forstod det.

"Lederen, der interviewede mig, sagde: 'Du var upassende klædt til jobsamtalen'. Hvad er der galt med mit tøj?" skrev hun.

Klippet blev på kort tid set mere end 90.000 gange, og folk har hurtigt delt deres holdninger. Når det gælder mode, mener mange, at der er regler, man bør følge, når det kommer til at fremstå professionel på arbejdspladsen.

I videoen ses kvinden blot iført sorte bukser og en neutral bluse med rund hals. Hun har et smart-casual look, men nogle mente, at hun måske burde have klædt sig lidt mere 'formelt' til et interview.

"Hmm, det er ok til kontoret, når du er blevet ansat. Tøj til en jobsamtale plejer at være mere formelt," skrev en bruger, mens en anden skrev: "Hvad var jobbet, du søgte? Hvis det var en høj stilling, synes jeg, det er lidt for nedtonet, men til en almindelig stilling er det perfekt."

"Det kommer an på, hvilken slags job det var. Jeg ville godt nok tage det her på til arbejde, men aldrig til en jobsamtale. Det er alt for afslappet til et corporate interview," skrev en tredje.

"Ja, men hvad er egentlig 'upassende' ved det? Det er jo ikke, fordi hun har en mini-nederdel og en lille top på," lød det fra en fjerde.

"Det er passende til arbejde. Pænt snit og struktur, dæmpede farver, og ikke for festligt. Jeg ser ingen problemer," kommenterede en femte.

"De her kommentarer er sjove. Hun har pæne bukser og en sweater på. Det er stilrnt og professionelt. Det er ikke en blazer, der skaffer dig jobbet - det gør din samtale," skrev en sjette, og fortsatte:

"Og hvis nogen får jobbet udelukkende fordi de havde en blazer på, så er der et større problem her."

"Jeg synes ikke, det er 'upassende', men bare lidt for afslappet. En skjorte med knapper og en blazer havde nok været bedre, men efter min mening er der ikke noget galt her. Du undgik en potentiel dårlig arbejdsgiver," skrev en syvende.

Flere andre mente også, at det var et 'perfekt' outfit til en jobsamtale og kunne ikke forstå, hvad problemet var. Mange påpegede forskellen mellem at være 'upassende' og blot 'for afslappet'.

I en opfølgende video afslørede kvinden, at hun var til samtale om en stilling som kasserer i en bankfilial. Hun oplyste, at lønnen var omkring 20 dollars (ca. 128 kr.) i timen.

Når det gælder, hvad der anses som 'upassende påklædning' til en jobsamtale, inkluderer det typisk meget afslappet tøj, afslørende beklædning samt ting, der virker distraherende eller stødende. Eksempler kan være sportstøj, hullede jeans, t-shirts med upassende slogans og overdrevne accessories.

Generelt anbefales det, at man går efter professionel påklædning, der passer til jobbet og virksomhedens kultur.

Anbefalet til dig