Løve undslap cirkus og gik en tur: Nu er særlig video af den fritgående løve gået viralt

Foto: Shutterstock
Lokalbefolkningen blev opfordret til at forblive inden døre.

Mest læste i dag

En pludselig flugt fra et omrejsende cirkus satte lørdag den italienske kystby Ladispoli, som ligger nordvest for Rom, i alarmberedskab, da en løve strejfede frit omkring og skabte uro.

Det imponerende rovdyr, der brød ud fra cirkusset på Viale Mediterraneo, fik borgerne til at tage deres forholdsregler, og borgmester Alessandre Grando advarede indbyggerne og opfordrede til at udvise 'ekstrem forsigtighed'.

Det skriver Ekstra Bladet.

"Cirkuspersonalet er ved at iværksætte indfangelsesoperationer med hjælp fra politiet, som med det samme gik ind i sagen. Udvis den største opmærksomhed og undgå at rejse, indtil vi siger yderligere", skrev borgmesteren på Facebook ifølge lokalmediet Roma Today.

Løven var på fri fod i flere timer, inden den langt om længe blev indfanget og bedøvet. Under sin færden gennem byens gader blev den fanget på video af lokale borgere, herunder journalist ved navn Michele Galvani.

Videoen spredte sig hurtigt på det sociale medie X og har allerede opnået næsten én million visninger.

Mens nogle indbyggere valgte at blive indendørs, blev andre i deres biler, da de ikke følte, det var sikkert at færdes udendørs med en løve på fri fod. Det imponerende rovdyr blev også observeret i en nærliggende skov, hvilket peger på, at den nåede at være vidt omkring i de timer, hvor den var på fri fod.

Løveudbruddet, der fandt sted omkring kl. 16 lokal tid, blev først afsluttet sent om aftenen, efter en vellykket indsats fra cirkuspersonalet og politiet.

Den virale video kan ses herunder.

Anbefalet til dig