Sommeren nærmer sig, og mange danskere gør sig klar til at rejse sydpå.
Med kufferten pakket går turen for mange mod sol og varme, og her er Grækenland et oplagt bud.
Det er helt almindeligt at leje en bil, når man er på ferie i udlandet, men her skal man dog passe på. Uden kendskab til de lokale regler kan billejen hurtigt ende med at koste langt mere, end du havde regnet med.
I Grækenland er der nemlig kommet markant skrappere straffe for fart, kørsel med håndholdt mobiltelefon og alkohol.
Mange danskere betaler alt for meget for deres bilforsikring. Er du en af dem? Klik her for at se, om Find Forsikring kan skaffe dig et bedre og billigere tilbud allerede i dag. (reklamelink)
Sådan skriver Inside Digital.
Undgå fartbøder på ferien – find en smart fartalarm til bilen her
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Farvel til kørekortet - i hvert fald i 30 dage
Tænker du, at det ikke gør noget lige at tjekke en SMS under kørslen? Det gør det i dén grad i Grækenland.
Bliver du taget med telefonen i hånden, vanker der en bøde på 350 euro (cirka 2.600 kroner, red.), og dit kørekort bliver inddraget i 30 dage.
Anden gang koster det dig 1.000 euro (cirka 7.500 kroner, red.) og seks måneders farvel til kørekortet. Tredje gang bliver det endnu værre, da du her skal finde 2.000 euro frem (15.000 kroner, red.) samt et helt års pause fra rattet.
Pas på med farten
Er du typen, der ser motorvejen som en racerbane, bør du virkelig holde øje med speedometeret.
Hvis du bliver taget for at køre over 200 km/t, risikerer du en bøde på op til 8.000 euro (60.000 kroner, red.) - og så ryger dit kørekort i fire år.
Ingen vin til souvlakien
Græsk mad og et glas vin går hånd i hånd, men får du lidt for meget, skal du holde dig fra lejebilen.
Promillegrænsen ligger på 0,5 procent, og hvis du bliver taget over den grænse, kan du vinke farvel til dit kørekort i hele 10 år.
Men kan du ikke bare ignorere bøden, hvis du får den i udlandet? Det korte svar er nej.
"Normalt vil det ikke blive rapporteret til det danske politi, hvis du får klip i kørekortet/strafpoint i udlandet. Men hvis du får frakendt kørekortet, vil de danske myndigheder normalt få besked. Ubetalte bøder (fx fartbøder), bliver typisk også sendt videre fra udlandet," skriver Rådet for Sikker Trafik.
Der er dog nye regler på vej, som kan ende med at sikre dig kørselsforbud i hele EU på én forseelse.
Kør trygt i udlandet – find en pålidelig GPS til bilen her
Produkt
Navn
Pris
Forhandler



