Overvejer du en ferie i det spanske? Så lad være! Lokale lider under masseturisme

Af: Liva Høyberg

|

11/06/2024

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Populære feriedestinationer demonstrerer mod turisme.

Mest læste i dag

Du sidder på kontoret og kigger ud på det, der skulle forestille sommer.

Det er det måske også, men bestemt ikke den bedste af slagsen.

DMI har længe fremkommet med triste vejrprognoser, og det virker efterhånden som om, at det vejr vi så i maj, aldrig kommer igen.

Derfor kan det være tiltrækkende at tage en uge sydpå, hvor solgaranti, kolde drinks og lækker tapas er på menuen.

Men går du med den tanke, så lad være, siger eksperten.

Det skriver B.T

Feriestederne Barcelona, Mallorca og de Kanariske Øer er særligt trætte af turister og har endda demonstreret for at få stoppet den masseturisme, der præger byerne.

Ifølge Bodil Blichfeldt, der er turismeforsker ved Syddansk Universitet, er der ikke andet at gøre, end at danske turister finder et andet sted at holde ferie.

"Som turist vil det være en rigtig god idé at sætte sig ind i, hvor stort turismepresset er de steder, man gerne vil besøge, og så fravælge de mest besøgte. Den gode turist følger med i, hvor det er, at lokalbefolkningen ikke ønsker besøg," udtaler Bodil Blichfeldt til B.T.

Det skal tages alvorligt

Det er nemlig en problemstilling, som man bør tage meget alvorligt, og derfor bør man som turist generelt bekymre sig mere om, hvilket aftryk og indtryk man efterlader hos de lokale på feriedestinationen.

Det omfatter blandt andet, at turister ikke smider affald i naturen og på strandene. Mere indirekte påvirker vores besøg på populære feriedestinationer, at internationale menuer er mere populære, og de lokale specialiteter dermed undermineres. Huslejen presses også i vejret, så de lokale selv har svært ved at bo i området.

Derudover kan vi være med til at presse renovationsindsatsen og det at holde stederne rene, uden at vi betaler for det.

Hver enkelt har et ansvar

På trods af at vi lokkes af diverse pakkerejser og reklamer for skønne feriedestinationer, er det alene vores eget ansvar at efterlade stedet, som vi selv ønsker at finde det.

Besøg destinationer i lavsæson

De færreste drømmer om at tage på ferie i selskab med så mange turister, at man knap nok kan komme frem, se attraktioner eller føle, at man er i udlandet, bortset fra vejret.

Derfor kan det være en fordel at tjekke, hvornår landet har høj- og lavsæson for turister. På den måde gør du både den lokale befolkning, dig selv og din pengepung en tjeneste.

Anbefalet til dig