Det varme grin var der stadig, da kontrolleren blev lagt i hænderne. Drømmen om et LAN-party gik i opfyldelse, selvom kræften for længst havde sat kroppen skakmat. Kun ønsket om at være med vennerne i det sidste døgn var tilbage – og det lykkedes.
Diagnosen faldt, da kroppen kun var syv år gammel. En sjælden kræftform, rhabdomyosarkom, sendte familien ud på et otte år langt mareridt. USA, cellegift, stråler og operationer blev hverdag. Alligevel insisterede Philip på fodboldtræning og vittigheder. Han ville livet – til sidste åndedrag. Det fortæller Sosialnytt.
"Han ville ikke have, vi gik glip af noget," fortæller faren Søren, der husker, hvordan sønnen foreslog at købe ny grund, mens han lå på sofaen og grinte.
En sidste mission med kontroller og smil
Med støtte fra lokalsamfundet blev hans sidste ønske en realitet: et LAN-party med vennerne, i rullestol og med det samme karakteristiske smil. Dagen efter døde Philip i forældrenes arme. Kun 15 år gammel.
"Vi lovede ham at fortsætte med at le og smile," siger moren Stella. Det løfte lever videre i dem begge.
Når det usynlige mærkes i det virkelige
Siden da har familien oplevet mærkelige tegn. En skikkelse. Et trøjenummer, 11, der dukker op igen og igen. Og en clairvoyant, Selma Ambirk, som uden forudgående kendskab nævnte detaljer, der fik forældrene til at miste vejret: FC Barcelona, kræftbehandling i USA – og en mørk hund.
"Det er Elvis – hans hund. De er sammen igen nu," sagde Søren.
Ifølge Selmas besked hopper Philip nu. For familien betyder det ét: alt er godt, og han er stadig lige dér, tæt på.
Hver dag finder de små tegn på at Philip stadig er hos dem og holder dermed mindet om ham stærkt og levende.