Prins William bryder tavsheden efter racisme-beskyldninger

11/03/2021

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Nu reagerer prins William på sin bror og hertuginde Meghans beskyldninger.

Mest læste i dag

De seneste dagen har verdenspressen haft et øje rettet mod Buckingham Palace i London og et rettet mod Montecito i Californien, hvor prins Harry og hertuginde Meghan bor. 

Årsagen er parrets interview med den amerikanske tv-vært Oprah Winfrey, der blev sendt i tv søndag. 

Her delte parret en række hidtil ukendte detaljer fra deres liv ved det engelske hof. Siden har interviewet og de sprængfarlige beskyldninger trukket overskrifter verden over. 

Særligt en beskyldning om racisme i det britiske kongehus har været heftigt debatteret siden da. Parret påstår i interviewet, at i tiden op til fødslen af deres første søn blev diskuteret, hvorvidt Archi kunne få titel af prins. Det var angiveligt særligt den på daværende tidspunkt ufødte drengs hudfarve, der vakte bekymring i gemakkerne. 

"I de måneder, hvor jeg var gravid, havde vi samtalen om, at han ikke kunne få titlen, og der blev også delt bekymringer om, hvor mørk hans hud måtte være, når han blev født," udtaler hertuginde Meghan i interviewet. 

Har ikke talt sammen - endnu

Torsdag bryder prins Harrys bror, prins William, så tavsheden. Det skriver den britiske avis The Daily Mail

Det er lykkedes et par af avisens journalister at få prins William til at kommentere historien, der i denne uge har fyldt en stor del af den offentlige debat i England. Den kendte tv-vært Piers Morgan har mistet sit job på baggrund af sine udtalelser i sagen. 

Prins William afviser torsdag, at det britiske kongehus skulle være racister. 

"Vi er bestemt ikke en racistisk familie," udtaler prins William kortfattet til journalisterne fra Daily Mail. Han tilføjer desuden, at han endnu ikke har talt med sin bror, men han har planer om netop dette. 

 

 

Anbefalet til dig