Stewardessen banker på bagagehylden: Så får passagererne sit livs overraskelse

01/10/22 04:25

Henrik Rothenbücher

Foto: Youtube
Pludselig udviklede flyveturen sig helt anderledes, end nogen havde regnet med.

De fleste kan skrive under på, at nogen flyveture er mere mindeværdige end andre – enten af gode eller dårlige årsager.

Mange har oplevet, at en flyvetur har været præget af kraftig turbulens, og derfor ikke er gået i glemmebogen. Det kan dog også være af positive årsager, at man ikke har glemt en flyvetur. Det kan eksempelvis være, at piloten har lavet en underholdende joke eller en god landing.

Havde du været ombord på dette fly, ville du – med garanti – heller ikke have glemt den. Tværtimod ville det have været et minde for livet.

Da alle passagerer havde sat sig på deres pladser, gik en stewardesse rundt mellem dem. Hun fik det til at ligne, at hun var i gang med at færdiggøre de sidste ting, inden afgang, men pludselig begyndte hun at banke på bagagehylden.

Flere bank starter en fest 

Umiddelbart efter begyndte de andre stewardesser på flyet også at følge den melodiske banken. Kort tid herefter var hele flyet fyldt med klap og sang fra passagererne.

Pludselig er det tyske band VoXXclub i fuld gang med at spille hele flyet op. Det viser sig nemlig, at de var ombord på flyet, da de var på vej til Blumenau, hvor de skulle spille til en Oktoberfest.

Hele bandet, men også alle i flybesætningen samt en stor del af flyets passagerer, synger snart med til 'Rock Mi'. Og det er bestemt ikke til at komme udenom, at stemningen er helt i top.

Et stykke inde i sangen finder et bandmedlem en mikrofon, der er tilkoblet højttalersystemet i flyet, som han naturligvis beslutter sig for at bruge til at synge med. Du kan se hele videoen herunder: