Tristan har brugt 330.000 kroner på tatoveringer: Sådan så han ud for 7 år siden

26/03/2023

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock
Tristan har genskabt et billede, der blev taget af ham for syv år siden, så man kan se den store forvandling, der er sket. Han har nemlig fået tatoveret hele sin krop.

Mest læste i dag

Han har brugt mere end 330.000 kroner på at tatovere hele sin krop. Det har taget ham fire år at gøre. Nu har han delt et billede, der er taget for syv år siden, hvilket var inden han begyndte at lade sig dække af tatoveringer.

Billedet blev taget i 2015, hvor man kan se Tristan Weigelt, der står på et badeværelse uden tøj på overkroppen. Nu har han valgt at genskabe det samme billede i 2022, så man kan se, at både ansigt, bryst og arme nu er dækket af tatoveringer.

"Jeg kan ikke tro, at jeg faktisk tog tilbage til en af mine barndomsvenners mors badeværelse for at genskabe dette billede så eksakt som muligt. Se det er, hvad jeg kalder dedikation," skriver han som tekst til billedet på Instagram.

Foto: Instagram

Tristan, der er tatovør, kommer fra USA, men er i dag bosiddende i København, skriver britiske Daily Star.

"Det første billede blev taget cirka et år, inden jeg fik min første tatovering (som var hele min venstre arm). Jeg havde ingen planer om at få hele min krop tatoveret på det tidspunkt. Bare et sleeve eller to," skriver han.

"Så tog den ene den anden. Jeg havde også lovet mig selv ikke at få nogen synlige tatovering. Men, nå ja. Nogle gange griber livet dig bare."

"Det andet billeder er efter cirka 270 timers arbejde. Jeg har brugt omtrent 330.000 kroner på tatoveringer, hvilket er ret billigt, taget i betragtning af mængden af tatoveringer, jeg har."

"Planerne fremadrettet er primært fitness- og karriererelaterede, da jeg ikke rigtigt har plads til flere tatoveringer. Hvem ved, jeg får måske lavet mine håndflader en dag."

Foto: Instagram

Naturligvis er der op til flere personer, der har reageret på den vilde forvandling i kommentarfeltet. Blandt andet er der en person, der har skrevet: "Jeg er jaloux."

Det er dog ikke alle, der forstår de valg, som Tristan har truffet. Blandt andet er der en, der ikke forstår, hvorfor han har valgt at blive tatoveret i ansigtet: "Tatoveringer i ansigtet. Hvorfor?"

"Dedikation er det vigtigste i livet," skriver en tredje person, der tydeligvis beundrer det faktum, at Tristan har dedikeret sig til sine tatoveringer.

Tidligere har han givet et interview til Daily Star, hvor han udtalte sig om den vilde forvandling, han har gennemgået på ganske kort tid.

Foto: Instagram

I denne forbindelse sagde han, at der er mange, der stirrer på ham, når han går på gaden. Han forklarede også, at hans venner laver sjov med, at det føles som at gå rundt med en berømthed, når de befinder sig i offentligheden sammen.

"Det er lidt underligt at se på mig selv uden alle tatoveringerne. Men sjovt nok har jeg det stadig præcis på samme måde, som før, indeni," siger han.

På trods af, at han stadig føler, at han er den samme person, er det ikke alle, der er vilde med han tatoveringer. F.eks. er hans forældre bestemt ikke glade for det.

"Min forældre hader det," svarer han, da han bliver spurgt om hans forældres syn på de mange tatoveringer.

Anbefalet til dig