Et kompliment er i bund og grund en invitation. En venlig håndsrækning, hvor nogen anerkender din indsats, din stil eller din tilstedeværelse.
Alligevel vælger mange at afvise det med et “det var da ingenting” eller “tak, den her har jeg haft i årevis”.
Det kan virke beskedent, men resultatet er ofte, at man gør både sig selv og den anden en bjørnetjeneste.
Sådan lyder budskabet fra kommunikationsekspert Jessica Chen, der i årevis har arbejdet med professionelle, der tøver med at tage imod ros.
I sin rådgivning og forfatterskab peger hun på, at anerkendelse ikke er noget, man skal undskylde for.
Det skriver mediet OW.
Det er i virkeligheden en tillidserklæring fra andre, som med fordel kan tages imod med en rolig og velovervejet tilgang. Et simpelt “tak” eller “det betyder meget at høre” signalerer respekt for afsenderen og tillid til egen indsats.
Et effektivt svar på et kompliment kan også indeholde perspektiv.
Hvis nogen roser et stykke arbejde, er det helt i orden at forklare, hvad der lå bag. Det kan være en bemærkning om, at opgaven krævede særlig koncentration eller samarbejde, eller at man selv er tilfreds med resultatet efter en længere proces.
På den måde viser man både engagement og faglig stolthed, uden at det fremstår selvhævdende.
En tredje mulighed er at inkludere andre i anerkendelsen. Hvis flere har bidraget, er det naturligt at fremhæve dem. Det gælder både i arbejdssammenhænge og privat.
Hvis nogen kommenterer en velsmagende middag, kan man nævne, hvem der fandt opskriften eller hjalp med forberedelserne. Det viser blik for fællesskabet og giver komplimenten dybde.
