Efter Sofie Lindes udmelding: Nu tager Blachman bladet fra munden

01/02/2023

Ida Hansson

Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix
Thomas Blachman er ikke helt tilfreds med Sofie Lindes X-Factor exit.

Mest læste i dag

Det kom som noget af et chok i går, da Sofie Linde på sin Instagramprofil ud af det blå meddelte, at hun har valgt at trække sig som vært for X Factor.

Et program hun har været vært på i intet mindre end otte sæsoner.

Beslutningen skyldes ifølge Sofie Linde, at hun gerne ville give værtsstafetten videre til en anden, og selvom det er en svær beslutning, så føles den rigtig for den garvede tv-vært.

"Efter denne sæson af X Factor har jeg valgt at værts-stafetten skal gives videre. Omend det ikke har været nogen let beslutning, så føles den rigtig - og en smule spændende - nede i maven," fortæller Sofie Linde i sit opslag på Instagram.

Blachman er ikke tilfreds

Mens Sofie Linde har besluttet sig, at hun ikke skal være vært på X Factor fra den kommende sæson, så er der intet der tyder på, at danskerne slipper for at se dommer Thomas Blachman på skærmen.

Til gengæld er den garvede dog ikke synderligt tilfreds med Sofie Lindes udmelding. Han mener nemlig, at hun er opmærksomhedskrævende, når hun gør det på den måde, hun har valgt at gøre det på.

"Sofie er god til sit arbejde bestemt, men når det så er sagt, syntes jeg, det er utrolig opmærksomhedskrævende at melde ud med denne slags minus-energi, altimens vi andre forsøger at passe vores arbejde," lyder det i en SMS fra Thomas Blachman til Ekstra Bladet ovenpå gårsdagens udmelding.

Ifølge Thomas Blachman burde Sofie Linde blot have valgt at takke nej til det kommende tilbud fra TV2, når de skal forhandle med dommere og værter om en ny sæson af det populære program.

Anbefalet til dig