Ekspert afslører: Så nemt får du dine håndklæder fløjlsbløde

07/07/2022

Ida Hansson

Foto: Shutterstock
Findes der noget beder end bløde, nyvaskede håndklæder?

Mest læste i dag

Badehåndklæder kan ende med at føles ru og en smule ubehagelige at bruge - selv de dyreste.

Men ifølge en 'ekspert' på TikTok er hvid eddike "nøgleingrediensen" til at løse dette problem, og gøre håndklæder bløde og luftige. Det skriver Express.

Rengøringseksperten Sophie Hinchliffe, som er blevet viral på TikTok under navnet Mrs Hinch, er kendt for at dele sine rengøringstips og anbefalinger på sociale medier og på tv.

Rengøringsentusiasten har formået at få mere end 4,5 millioner følgere på Instagram, og nu har hendes fans oprettet deres egne sociale mediegrupper dedikeret til rengørings- og oprydningstips, som inkluderer, hvordan man fikser ru og sprøde håndklæder.

På 'Mrs Hinch Cleaning Tips Facebook'-side bad en kvinde om råd til, hvordan hun får sine håndklæder "bløde og luftige" igen.

"Hej, er der nogen, der har ideer til, hvordan man får håndklæder bløde og luftige igen?," skrev et medlem.

Grunden til, at håndklæder suger mindre, og hvorfor de føles mere som pap end de bløde håndklæder, du gerne vil pakke dig ind i, når du træder ud af bruseren er, at du sandsynligvis bruger for meget vaskemiddel.

Dette vil også betyde, at de ikke er så absorberende, som de engang var.

Vejen til bløde og lækre håndklæder er dog ikke så lang, som man måske skulle tro.

Du har faktiskt bare brug for en nøgleingrediens, som du sikkert allerede har der hjemme. Nemlig hvid eddike.

Tilsæt bare en kop hvid eddike til tromlen - intet andet.

Du skal ikke være bange for, at dine håndklæder vil lugte af eddike. Det eneste der sker er, at dine håndklæder vil føles nye og lækre.

Anbefalet til dig