Janni Ree i julebommert: Endte med en "mega regning"

04/12/2023

Thea Andersen

Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Julefrokosten endte med at blive en dyr fornøjelse for forsidefruen.

Mest læste i dag

"Haps haps haps, nu skal vi ha' snaps."

Sådan synger danskerne ved de årlige julefrokoster. Fælles for de fleste er massiv alkoholindtagelse, der indimellem resulterer i handlinger, som senere fortrydes.

Én person, der har lavet en bommert under en julefrokost, er Janni Ree, der blandt andet er kendt fra TV3s Real Housewives inspirerede program, 'Forsidefruer'.

For nogle år tilbage var hun til en julefrokost på Østerbro, hvor hendes aften tog en uventet drejning. Efter festen fandt hun sig selv i en taxa på vej til Sverige i stedet for at tage hjem til den store villa på Strandvejen – Vedbæklund, som hun deler med sin rigmand, Karsten Ree.

"Det var fuldstændig crazy. Jeg ved ikke, om jeg er faldet i søvn, eller jeg har sagt forkert, men jeg endte i hvert fald i Sverige, så jeg fik en mega regning," sagde hun til B.T. og tilføjede:

"Jeg kan ikke huske beløbet, men jeg var helt rystet. Jeg har sikkert været fuld, for der var knald på. Men er det ikke vildt at ende i Sverige?"

Parrets villa blev sat til salg i september.

Du kan læse mere om det her.

Anbefalet til dig