Luksusfælden vender tilbage: Stor ændring i programmet

16/08/2022

Ida Hansson

Foto: Lars E Andreasen/Viaplay Group
Der er store ændringer, når Luksusfælden ruller over skærmen inden længe.

Mest læste i dag

Den 30. august vender Luksusfælden tilbage på TV3 og Viaplay. Igen kommer eksperterne fra Luksusfælden på hårde opgaver, når de skal hjælpe nødlidende danskere med at få rettet op på deres økonomi.

Til den kommende sæson af programmet kommer der dog til at ske store ændringer, da TV3 har inviteret intet mindre end 7 eksperter med.

Sidste sæson havde Carsten Linnemann og Mette Reissmann sagt tak for nu, men nu er de altså tilbage igen og klar til at hjælpe danskerne med at få styr på gælden.

Derudover vil der være gensyn med eksperterne fra sidste sæson. Sesilie Munk, Louise Fredbo-Nielsen, Kenneth Hansen samt Jan Swyrtz. 

Sidst men ikke mindst, så har TV3 også fået fat i en helt ny ekspert. Der er tale om den 33-årige Mette Djernis, der privat er gift og mor til to børn.

Hun har masser af erfaring med den finansielle verden, hvor hun også er uddannet Cand Merc Jur fra CBS.

Du kan få et gensyn med de gamle værter og et blik på den helt nye vært, når Luksusfælden vender tilbage den 30. august klokken 20.00.

Anbefalet til dig