Mai Manniche åbner op om kærligheden: "Jeg er blevet mere kynisk"

Af: Ida Hansson

|

15/03/2023

Underholdning
Foto: Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Foto: Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Det har været en turbulent tid for smykkedesigner og OnlyFans-stjernen Mai Manniche.

Lige nu læser andre også

Mai Manniche har været i vælten den seneste tid.  En af de helt store historier var afsløringen af, at grevinde Alexandras kæreste Nicolai Peitersen havde været grevinden utro men netop Mai Manniche. 

“Siden efteråret 2021 har jeg været i et forhold med Nicolai (...) Det begyndte med, at han hjalp mig meget under min ulykke (hvor hun blev påkørt af en scooter og brækkede knæ, håndled og albue, red.) og dagligt kom hjem til mig” sagde Mai Manniche til SE og HØR, der lavede et eksklusivt interview med hende.

Kærligheden mellem parret blomstrede, selv om smykkedesigneren var fuldt bevidst om, at Nicolai Peitersen var i et forhold med grevinden.

Det turbulente kærlighedsliv har dog ikke fået Mai Manniche til at lægge mændende helt på hylden. Dog fortæller hun på sine sociale medier, at hun har forandret sig en del, når det kommer til kærlighed.

"Kærlighed. Selvfølgelig er jeg påvirket af de mænd - og specielt den seneste - der har været i mit liv. Jeg har ikke brug for en tudekiks og ej heller ondt af mig selv. Jeg har lært af det hele. MEN jeg er nok også blevet mere kynisk og har ikke fingre nok til at fortælle, hvor mange mænd jeg de sidste uger har besvaret en date-invitation med: ‘jeg gider ikke bullshit’… og så stopper samtalen ligesom der," skriver hun i et opslag på Instagram.

"Er det for hårdt? Jeg har det bare helt ærligt sådan. Jeg gider ikke bullshit. Jeg gider ikke mænd der har ufine intentioner, tænker hurtigt knald bla bla bla. Og min konklusion er, at hvis mine ord skræmmer dem - så er det netop fordi det er bullshit de har i tankerne. Jeg er dog sikker på, at der også er søde mænd derude," fortsætter hun.

Det er ikke kun i kærlighedslivet at det halter lidt for smykkedesigneren. Mai Manniches forældre er efter 12 år trådt ud af hendes virksomhed Jewlscph. Det skriver SE og HØR.

9. marts skrev forældrene sig angiveligt ud af virksomheden, som siden 2014 kun har vist røde tal på bundlinjen.

Anbefalet til dig