Prins Joachim træffer stor beslutning: Siger stop

18/12/2019

Christian Granhøj Skouboe

Familien er en god støtte for Prins Joachim. Her ses de på et officielt portræt, der blev taget i anledning af prinsens 50-års fødselsdag, hvor han traf den store beslutning. Foto: Steen Brogaard / Kongehuset
Prins Joachim har i længe tid barslet med en vigtig livsændring, og nu fortæller han offentligt om den.

Mest læste i dag

Både Prins Joachim og hans mor Dronning Margrethe har i mange år nydt en cigaret. Det er imidlertid slut nu, da prinsen er blevet eksryger. Det fortæller han i et interview med Billed-Bladet. Prinsen tog den store beslutning og sagde farvel til cigaretterne på sin 50-års fødselsdag i juni, men det er først nu, at han fortæller offentligheden om sin beslutning. 

Prins Joachim fortæller ligeledes, at der særligt var en udslagsgivende faktor, der fik ham til at kvitte cigaretterne. 

Derfor stoppede Prins Joachim med at ryge

Som mange børneforældre formentlig ved, så har husets poder en tendens til at få sat deres vilje igennem. Det er ikke anderledes, når man er royal. Det var nemlig børnene, der især motiverede Prins Joachim til sit rygestop. 

"De ville så gerne have, at jeg holdt op, så det lovede jeg dem, at jeg ville," siger Prins Joachim til ugebladet.

Han fortæller også, at han røg sin sidste mundfuld tobak 12 minutter før midnat til sin 7. juni i år, hvor han fejrede sin 50-års fødselsdag. 

Anbefalet til dig