TV 2 melder ud: Badehotellet stopper

07/03/2022

Sarah Steenfeldt

Foto: TV 2
Nu afslører TV 2 fremtiden for Badehotellet.

Mest læste i dag

I aften ruller femte og sidste afsnit af Badehotellets 9. sæson over skærmen.

Rekordmange seere har fulgt med, da Amanda igen slog dørene op til Badehotellet og der var gensyn med de mange kendte karakterer på Badehotellet.

Men ny lyder der både en god og en dårlig nyhed til de mange trofaste fans.

Badehotellet vender nemlig tilbage med en 10. sæson. Men den 10. sæson vil blive endegyldigt den sidste. 

Det skriver TV 2.

"Seernes kærlighed til serien har været utroligt opmuntrende for alle, der har været med til at lave den gennem årene, men ’Badehotellet’ har aldrig været tænkt som en ’evighedsserie’," sådan lyder meldingen fra forfatterparret bag hit-serien.

Fulgt gennem 18 år

TV 2's fiktionschef Katrine Vogelsang fortæller også, at Badehotellets mange sæsoner ikke er blevet lavet på baggrund af seriens store succes - men derimod fordi forfatterparret havde en vigtig historie at fortælle.

Samtidig så har serien foregået i en lang årerække og på et tidspunkt, så vil der komme en naturlig 'ende' for Badehotellets faste gæster. 

Når Badehotellet slutter, har serien fulgt livet på hotellet i 18 år. Her ses et udpluk af de kendte karakterer. Fra venstre er det Edith (Ulla Vejby), Amanda (Amalie Dollerup), Otilia (Merete Mærkedahl) og Ane (Mia Helene Højgaard). Foto: Mike Kollöffel/TV 2.

Når serien runder af efter 10. sæsoner ender seerne med at have fulgt karaktererne gennem 18 år. Nemlig fra 1928 til 1946.

Hvis man allerede nu glæder sig til et gensyn med Amanda, Otilia, Hr. Weyse og resten af de elskede Badehotellet-karakterer, så må man dog væbne sig lidt med tålmodighed. 

TV 2 melder nemlig, at den 10. sæson først får premiere i vinteren 2024. Det skyldes at den 9. sæson blandt andet blev forkortet på grund af coronapandemien - og den 10. sæson skal rundes flot af med otte afsnit, forventer TV 2.

Forfatterparret Hanna Lundblad og Stig Thorsboe tager dog allerede nu fat på at skrive seriens sidste sæson.

Du kan se sæsonafslutningen på Badehotellet mandag aften kl. 20.00 på TV 2 eller på TV 2 Play.

Anbefalet til dig